Grotesk GPS-bøde

Peter fik en bøde for at bruge GPS i bilen - og betalte. Men så talte han med en mekaniker, der sagde, at man GODT må bruge GPS i bilen, men det var politiet ligeglade med. Så skrev Peter til nationen!

Følg nationen!

- Hej
- Den 7. maj 2021 kører jeg hjem fra arbejde. Jeg har GPS på på min telefon, som er fastgjort i en sugekopholder i forruden til venstre, da jeg ikke umiddelbart skal hjem, men i en butik.

- GPS’en viser mig, at jeg skal til venstre, men det kan jeg ikke få til at passe i forhold til, hvor jeg forestiller mig, at butikken er. Da jeg holder for rødt i et kryds, zoomer jeg ud på min GPS for at se, om det kan passe.

Høflig betjent blinker mig ind
- Ganske rigtigt viser den mig ud på motorvejen, som jeg normalt ikke selv ville have valgt.

- Jeg fortsætter ligeud, da der bliver grønt, men bliver herefter blinket ind til siden af en sort civilvogn (hundepatrulje?), og jeg stopper ved en nærliggende.

- Den rare betjent (som taler høfligt) fortæller mig, at jeg bliver sigtet for at benytte håndholdt telefon under kørslen, selvom jeg viser ham, at jeg har brugt GPS, og at den har siddet i holderen (på dette tidspunkt vidste jeg faktisk ikke, at det var lovligt at anvende telefonen til alt muligt, når blot den sad i holder).

Jeg tror på betjenten
- Betjenten forklarer mig, at det er underordnet - idet jeg har anvendt telefonen under kørsel - også selvom jeg holder for rødt - så er det ulovligt.

- Jeg må jo tro på betjenten, og hans udlægning svarer jo til min 'forseelse'. Og da bødeforlægget kommer samme dag, betaler jeg og tænker 'æv, der røg lige første og eneste klip i kortet'.

 

Men så siger min mekaniker at bøden er forkert
Sådan indleder Peter et brev til nationen! om at få en bøde og betale en bøde – og så finde ud, at den bøde faktisk slet ikke burde være udstedt. For da Peter fortalte sin mekaniker om bøden, fik han at vide, at man må faktisk gerne må anvende telefonen, så længe den er fastgjort i en holder. Man må endda både skrive sms'er og nærmest underholde sig, imens man kører. Det samme får han at vide af en synsmand, men da han skriver til politiet, at han gerne vil have sine penge retur, får han at vide, at det kan han ikke.

Forsøgte at få slettet klippet og få bødepengene retur
Hans brev – som nationen! har bedt Syd – og Sønderjyllands Politi/anklagemyndigheden om at svare på – fortsætter nemlig således:

- Jeg har ikke foretaget en ulovlig handling, men har blot stolet på, at pågældende betjent havde ret i sin indsigt i færdselsloven.

- Jeg vil derfor anmode om hurtigst muligt at få omstødt bøden inklusive det klip, som den har medført, skriver Peter, der har sendt det seneste svar i sagen med:

 

Det synes Peter ikke kan være rigtigt
nationen! har bedt Syd – og Sønderjyllands Politi/anklageren om svar på, hvorfor Peter skal køre rundt med et klip i kortet, selv om han ikke har gjort noget forkert – andet end at stole på en politimand? Og hvor mange sager den pågældende betjent har, hvor almindelige lovlydige borgere blot har taget betjentens ord for gode varer?

Og det politiet på sådan her:

Vi har omgjort vores afgørelse
- Vi har været i kontakt med borgeren.

- Vi har meddelt borgeren, at vi har omgjort vores oprindelige afgørelse, selv om borgeren i første omgang havde accepteret en bøde.

- Borgeren ender derfor uden bøde for at have benyttet håndholdt mobil under kørslen.

- Vi har derfor bedt Politiets Administrative Center om at betale beløbet retur, ligesom borgeren ikke længere har et klip i kørekortet.

Betjenten kan ikke episoden i detaljer
- Vi har i forbindelse med vores revurdering af sagen været i kontakt med den politiassistent, som standsede borgeren i forbindelse med hændelsen.

- Politiassistenten husker ikke længere alle detaljer om episoden, der fandt sted i maj.

- Vores revurdering af den konkrete sag har ført til, at det ikke med sikkerhed kan bevises ved en domstol, at borgeren har overtrådt færdselsloven.

- Vi må udelukkende rejse en straffesag, hvis vi vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til, at den sigtede bliver dømt. Der gælder et princip om, at enhver tvivl skal komme den sigtede til gode.

Så mest taler for at Peter er uskyldig
- Det er derfor ikke nok, at vi kan sandsynliggøre, at den sigtede er skyldig. Det skal kunne bevises, at den sigtede er skyldig uden for enhver rimelig tvivl.

- Og vi skal i vores vurdering både lægge vægt på de oplysninger, der taler for, at den sigtede er skyldig, og de oplysninger, der taler imod, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, men hvad tænker du?

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.