Grotesk: sparer 1200 på alternativ rute

Den hurtigste vej fra Horsens til Claus' destinationer i Aarhus er længere end 50 kilometer, og udløser refusion fra regionen. Men hvis man bruger 46 minutter mere og f.ex. kører gennem Aarhus Midtby, så er der IKKE 50 kilometer. Så det er den vej regionen går ud fra.

- Vi bor i Horsens og har gået til udredning med vores søn for autisme i Aarhus.

- Først skulle vi køre til Risskov da børnepysk. lå i Risskov. det blev sidenhen flyttet til det nye sygehus i Skejby.

Alternativ rute - vupti
- Vi har søgt refusion for kørsel, da der er over 50 km og loven siger vi må søge, når der er over 50 km.

- Når vi kører de ruter som er oplagte, som vores gps og krak (Region Midtjylland bruger krak) anbefaler så er der både til Risskov og Skejby over 50 km.
- Men vi har fået afslag da krak har en funktion der hedder alternativ rute.

 

Det værste er ikke pengene - men princippet
Sådan indleder Claus J fra Horsens et brev om system-Danmark, som han er så træt af, at han ikke engang kan finde ord, der beskriver det. For - som du kan læse - så har en medarbejder brugt snilde og tid på at spare skatteborgerne for 1200 kr (cirka 150 kr pr besøg, og dem har der været otte af).

Men Claus fatter ikke, at han og sønnen skal køre ned ad Strøget i Aarhus og forbi Magasin (hvor man ifølge ham ikke må køre) og det allerværste er ikke pengene, nej det er alle de krumspring og kræfter regionen bruger på at undgå at udbetale penge. Claus brev - som regionen svarer på nedenfor - fortsætter nemlig således:

- Det er ganske korrekt, at ruten (den alternative) til Skejby kommer under 50 km, omend den er meget mere besværlig at køre.

- Den alternative rute til Risskov vil have mig til, at køre steder hen hvor jeg ikke må køre bil.

Så laver de en ny alternativ rute
- Dette gør jeg Region Midtjylland opmærksom på, hvorefter de sætter sig ned og laver en ny rute med to punkter(Vester Ringgade og Vester Alle) som jeg skal forbi.

- På den måde rammer de præcis 50 km og dermed kan de give afslag.

- Jeg har været i kontakt med kørelseskontoret i Region Midtjylland 8 gange i sidste uge, og derfor fundet ud af, at de har en medarbejder, som har brugt en del arbejdstimer på at bringe min kørsel ned på 50 km, så de kan give afslag.

- Tjek lige de ruter de vil have jeg skal køre. Jeg synes det er grotesk jeg selv skal gøre dem opmærksom på de laver fejl hvorefter de 'opfinder' en ny rute og så giver afslag. 

- Det er jo grotesk, skriver Claus, der faktisk bliver mødt af en vis forståelse i det svar, nationen! har fået fra Henning Voss, direktør, Præhospitalet i Region Midtjylland:

Regionen: Kan godt forstår at borgere undrer sig
- I Region Midtjylland kan vi godt forstå, at borgerne ofte undrer sig over reglerne for tilskud til kørsel til hospitalet.

- De virker ikke altid logiske, og Regionsrådet i Region Midtjylland har flere gange foreslået, at de nationale regler bliver gjort mere simple.

- Ifølge lovens regler og retspraksis har patienter ret til et tilskud, hvis den korteste rute mellem patientens hjem og hospitalet er over 50 km i bil.

- Patienten må selvfølgelig selv bestemme, hvilken rute han vælger at køre. Det blander regionen sig ikke i. Den korteste afstand er kun vigtig, når man vil afgøre, om man har ret til et tilskud eller ej.

Men gågader kræver et medarbejderen regner
- Region Midtjyllands personale bruger normalt ikke lang tid på at afgøre, om patienter har mere eller mindre end 50 km til hospitalet.

- Kun I særlige tilfælde, hvor den korteste afstand for eksempel går via en gågade eller en midlertidigt lukket vej, skal vores medarbejdere bruge lidt mere tid på at beregne en anden rute, skriver direktøren, der bemærker at han ikke må ikke udtale sig om Claus J.s sag uden hans samtykke og at Regionen heller ikke må genoptage hans sag, men kan kun henvise ham til Styrelsen for Patientklager, der behandler klager om patientrettigheder.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
227 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere