- Vi gider ik' noget pis i Jylland.
Sådan skriver Torben N. i en af de - hold fast - 1200+ kommentarer, der er skrevet på Jydskevestkystens Facebook-profil om de fem klimaaktivister, der søndag lagde an til at stoppe tour-feltet, når de kørte ud af Gråsten ad Sønderborg Landevej.
Så kom der nogle store gutter
For da klimaaktivisterne - der havde banner med fra den tyske klima-ngo Letzte Generation - havde sat sig til rette midt på ruten, begyndte folk at råbe, at de skulle skride. Forgæves:
- Men så kom der en gruppe tilskuere, en seks-otte stykker - nogle store gutter - og de smed demonstranterne væk fra vejen.
- Demonstranterne satte sig kort efter tilbage, og jeg hørte endda, at den ene forsøgte at lime sig fast til vejen, men det fik tilskuerne også forhindret, siger Jakob Andersen, der var tilstede, til JydskeVestkysten. Og de store gutter får masser af ros på mediets Facebook. Mere end 5000 har liket - og 1700 har trykket 'smiley':
Læs også: Her er Tourens bodyguards
Veganske slattenarme
- Godt arbejde af de lokale udsmidere.
- Sådanne fem tosser skal ikke have lov.
- Men de kunne da have fået pænt mere sympati hvis de i stedet have spæret udgangen fra Roskilde festivalen med sloganet 'Hvis du vil hjem, så ryd op først', skriver Erik K. og Charlotte L. har fået mere end 1000 likes for den her:
- Sådan!
- Der skal mere end et par veganske slattenarme til at slå sønderjyderne ud.