Håber fattige grækere laver revolution mod de rige nu

Europas finansministre og bankdirektører, ved ikke hvor Grækenland er på vej hen. nationens! Otto H håber de fattige begynder at tage fra de rige

Luksusbåde i Flisvos Marina i Athen, Grækenland. Ville du donere en af dine både, hvis du var rig græker? Foto: Gorm Olesen
Luksusbåde i Flisvos Marina i Athen, Grækenland. Ville du donere en af dine både, hvis du var rig græker? Foto: Gorm Olesen

- Det der sker i Grækenland er borgernes protest mod et sygt kapitalistisk system, hvor de rige - blandt andet med hjælp af EU-beskyttede skattely og uigennemsigtige finansaftaler, bliver rigere og de fattigere hele tiden skal betale prisen.

Samme protest i andre lande
- Det er forsåvidt det samme, der sker i Spanien og Italien og England, hvor de EU-kritiske og til en vis grad antikapitalisitiske partier vinder frem - og det samme, der har gjort DF til landets andetstørste parti.

Sådan skriver nationen! Otto H i et læserbrev om kapitalisme, revolution og demokrati i Grækenland, der netop har stemt nej til EUs gældspakke.

  Politik Euroformand: Det bliver svært efter græsk nej

De fattige må betale - igen
Otto håber at den almindelige græker, der altså stemte nej i søndags, nu vil gå skridtet videre og tage nogle af værdier tilbage, som de rige har formået at samle sammen de sidste år.

- Der er en ret skæv indkomstfordeling i Grækenland, og jeg synes da det ville være på sin plads, hvis pensionisterne, de studerende og det almindeligt arbejdende folk, bad de rige om at dele lidt ud af deres formuer, skriver Otto, der har givet sit brev 'Mens vi venter på den græske revolution'.

På nationen! skriver Kjeld J. at grækerne kan se frem til skattestigninger:

- For premierministeren må jo ikke hæve skatterne for de rige, har EU  krævet:

- Det er kun de fattige, der må betale - EU er kun for finanseliten, skriver Kjeld J, og Jens H er også kritisk over for eliten - og elitens medier - i sin kommentar:

Men grækerne har gennemskuet elitens løgne
- Uheldigvis for os får vi ikke bedre nyhedsdækning end løgn og infotainment fra Top 1% elitens medier.

- Heldigvis kunne de i Grækenland gennemskue elitens skræmmekampagne og løgnehistorier.

- Synd skotterne blev stræmt til at stemme 'ja', skriver Jens.

Ifølge eurostat havde Grækenland den fjerdehøjeste Gini-koefficient i Europa i 2013.

Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være.

Hvad tror du, det ender med i Grækenland?

120 kommentarer
Vis kommentarer