Håndværker smadrer familie: Skylder 270.000

nationen! har modtaget er desperat brev fra en lille familie, der er blevet snydt af en tømrer. Men selv om de har vundet i både byret og fogedret, så har de ikke fået deres penge. Har du et bud på hvad de kan gøre?

- Vi købte hus tilbage i 2015. Et hus som vi kunne se muligheder i for at bygge om på og opnå det hus som vi ønskede. Vi fandt en tømrer, fortalte ham om vores drøm om at udnytte og udvide førstesalen, så vi fik 3 værelser og en gang, og vi aftalte at bygge ud over garagen, lave nyt tag af nye spær med sort betontegl tag, og med 3 store kviste.

- Vi aftalte at vi selv skulle rive alt det ned som vi selv kunne gøre, og køre det væk, og famlie og venner kom og hjalp os, og på en weekend fik vi faktisk hevet det hele ud, og kørt væk. Der manglede kun det tag og de spær som tømreren selv ville stå for at rive ned.

- Prisen var 350.000, som vi skulle betale af 3 omgange, start 100.000kr halvvejs færdig 100.000kr og så resten når det hele var færdigt, svarende til  ca. 150.000kr.

- Vi var enige, han begyndte på sit arbejde, men…….

Pludselig vil han have 100.000 kr mere
Sådan indleder Charlotte V et brev nationen! om den triste situation hun, manden og deres lille baby er havnet i, fordi de stolede på en håndværker. Familien forstår ikke, at der ikke er nogen, der kan hjælpe dem – for selv om de har vundet over håndværkeren i både byret og fogedret, så mangler de stadig at få deres 270.000 kr. Og derfor beder de om et godt råd. Deres brev, som du gerne må dele, så der kommer fokus på situationen, fortsætter nemlig således:

- Der blev smidt affald og øldåser rundt på vores grund. Der var mange sygedage, og mange dage hvor man intet hørte fra tømreren.

- Pludselig - og hvor vi egentlig tror, at han er godt i gang - skriver han til os på SMS (her havde han være væk i et nogen tid), at han skulle have de næste 100.000 kr ellers ville han ikke kunne bestille vores tag.

Så det fik han så...
- Det kunne vi jo godt se ville være et problem, så vi gav ham 100.000kr udover de 100.000kr. han fik som startbeløb.

- Han byggede lidt videre,  kommer og går egentlig som det passer ham, møder tit op med tømmermænd, og det var ikke altid han kom om fredagen. En morgen stod der f.eks. en helt ny – og for os fremmed tømrer - foran vores dør og spurgte om det var her han skulle være.

- Vi kiggede forvirret på ham - det kendte vi ikke noget til.

- Han fortalte så, at vores tømrer ikke kom det næste lange stykke tid fordi han skulle opereres i knæet, og at havde aftalt, at han – den nye -  skulle.

- Det var vi var naturligvis meget uforstående overfor, da vi på intet tidspunkt var blevet orienteret om dette, og var skuffede og sure over ikke at have hørt det selv.

- Vi forsøgte så - forgæves - flere gange at komme i kontakt med vores tømrer – som - da vi endelig får fat på ham - beder han om yderligere 100.000kr for at kunne bygge videre. Hvis ikke han fik dem, så ville han stoppe byggeriet.

Da han ville have 100.000 mere, sagde vi 'glem det'
- Vi forklarede , at han ikke engang var halvvejs så det kunne han godt glemme, da han allerede havde fået penge to gange, og vi stadig stod uden indvendig opbygning, og tag overhovedet. Vi sagde så til ham at vi gerne ville ophøre samarbejder, da vi faktisk ikke syntes at han leverede i forhold til det vi betalte.

- Han blev meget sur og sendte os alle regninger og papir på det han havde lavet. Til vores store overraskelse så vi, at vi bl.a. har betalt for han arbejdstøj og noget værktøj som han havde stået og manglet. Og så satte vi en advokat på sagen.

- Inden retssagen så går i gang, er der ovenikøbet en nabo, der klager til kommunen over vores byggeri, og kommunen sender en byggesagkyndig, der konstaterer, at det der er bygget, ikke er i overensstemmelse med de tegninger kommunen modtog, og godkendte inden byggeriet gik i gang.

Det kan ikke til 'voldsomt vejr'
- Der bliver så udstedt byggeforbud, og der kommer en syns- og skønsmand som skal vurdere vores situation.

- Han siger også, at der er bygget ulovligt og at vores tilbygning aldrig ville kunne blive godkendt, pga den måde det er blevet bygget på, da det aldrig ville kunne  holde til den vægt, og den belastning der kunne komme i voldsomt vejr.

- På det tidspunkt har vi altså betalt 200.000 kr.

To år med en presenning som tag
- Vi bor så i mere end 2 år i et hus, hvor vi kun kan bruge de 58m2 og kun med en presenning som tag. Vi måtte lukke for alt varme, og spise og sove i vores stue.

- Vi var så heldige, at vi havde en lille brændeovn som vi fyrede voldsomt op i når vi kom hjem fra arbejde, også kunne vi være heldige at der var en smule varme når vi stod op dagen efter.

- Sommeren 2017 kommer vi endelig i retten og vinder sagen. Han skal betale os 276.000kr + proces omkostninger.

 

Overlykkelige - vi vandt
- Vi er overlykkelige og vi venter nu også en lille dreng til november, og føler nu at vores liv igen begynder at se lysere ud, og at vi nu kan komme videre. Troede vi.

- For vi fik aldrig de penge som vi nu havde rettens ord for at skulle have, og nu stod vi stadig uden penge, tag og en lille ny på vej.

- Vi måtte i banken og låne 400.000kr mere, så vi kunne få tag overhovedet og gjort byggeriet lovligt, og vi vinder også en sag over tømreren i fogedretten, men pengene kan stadig ikke inddrives. Tømreren siger, han ikke har nogen.

- Vi står nu uden penge, uden håb, med en lille ny baby og et hus der nærmest er en ruin med tag.

- Banken kan ikke låne os mere, så en tømrer kan bygge færdigt indvendigt på førstesalen, så min mand kaster sig ud i at gøre det hele selv.

- Banken bevilligede os et overtræk til byggematerialer og intet andet, så nu står vi med en fin førstesal, en halvfærdig stueetage, og en gæld vi aldrig kommer til at kunne betale, hvis vi ikke får det beløb vi blev tilkendt af hhv. byretten og fogedretten.

Men hvordan kan man vinde - og ikke få sine penge?
- Vi er uden muligheder, og det provokerer vores retsbevidsthed, at man kan vinde både i byretten og fogedretten, og stå tilbage med "en pose varm luft". Tømreren har taget vores penge, og vi har intet fået for dem. Der var ikke efterladt byggematerialer, selv de penge han fik til tagsten - er der aldrig kommet tagsten for, og vi har derfor ikke engang haft materialer til det videre byggeri.

- Vi kan heller ikke som privatpersoner sikre os, at han kommer til at stå i Riebers, eller som en offentlig instans ville kunne gøre, lave udlæg i hans indkomst m.v.

- Vi fik i byretten tilkendt et udlæg i tømrerens hus. Men dette udlæg kan kun udmøntes i penge til os, hvis vi fremtvinger en tvangsauktion af hans hus – og for at få det, skal man betale 50.000,00 - uden garanti. - For vores penge – både de 50.000, som tvangsauktionen koster, og de 276, han skylder os - kommer kun til udbetaling hvis huset kan sælges med overskud.

- Hvad skal vi gøre, slutter Charlotte og Thomas, der er så desperate, at de læser med i kommentarerne.

Har du et godt råd til parret?

1 af 2 
2 af 2 
436 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere