Hård udvisning i Hvalsø: U13-pige skal helt ud af landet

FN gav dem opholdstilladelse i Rumænien 2010, men familien Galau fandt selv vej til Danmark, hvor de siden 2014 har haft et fint liv. Men nu skal de udvises - og det er naboerne i Hvalsø vrede over. 

- Kære politikere, hvoraf hovedparten af Jer beskæftiger sig med udlændingespørgsmål til dagligt.

- Familien Galau er MEGET MEGET tæt på at blive sendt ud Danmark – nærmere præcist sker det tirsdag d. 27. juni 2017 kl. 18.00 – til en usikker og umenneskelig tilværelse i Rumænien.

Nu står de til at blive udvist
- Familien tilhører den etniske mindretalsgruppe, Kachin-folket, der i 2007 flygtede fra deres uro-prægede hjemprovins i det nordlige Myanmar.

- Nu står de til deportation til Rumænien, fordi Rumænien i 2010 har taget dem som kvoteflygtninge.

- Danmark vælger at holde sig til Dublin forordningen, selv om faktuelle oplysninger peger på, at Rumænien ikke overholder FN's flygtningekonvention og ikke kan sikre dem de lovede rettigheder.  

Lung er offensiv spiller med en fantastisk teknik, hurtighed og overblik
Sådan indleder den 5 mand store forældre/støttegruppe et åbent brev om i deres øjne helt urimelig udvisningssag. For familien Galau - som siden 2014 har boet på Sjælland - er i deres øjne selvskrevne til at bo i Danmark. De er vellidte og interesserede i at blive integreret - og familiens ældste datter er blevet en så stor del af Hvalsøs fodboldklub, at cirka 300 mennesker deltog i fakkeltoptog før en fodboldkamp. Bønnen til politikerne om at gribe ind - som bl.a er underskrevet af Morten Jacobsen - fortsætter derfor således:

- Jeg er selv holdleder for Lungs fodboldhold - og min datter spiller sammen med Lung.

- Lung har spillet i Hvalsø IF fodbold i 2 år - hun er del af en meget talentfuld gruppe piger fra år 2004.

- Vi er en lille klub, så normalt får vi ikke lov til at spille med de bedste, men pigerne vandt i efteråret den næstbedste række meget overbevisende - og derfor blev de i foråret udvalgt af DBU til at spille i Sjællands bedste række - den hedder U13 elite øst.

Scorede de to første - og ville score hattrick
- Denne række kan man ikke kvalificere sig til - her vælger DBU, hvem der skal spille.

- Som debutanter var vi meget spændte inden forårets kampe - vi spillede 11 kampe (man møder kun modstanderne 1 gang hver) - vi endte på en meget flot 4. plads ud af 12 hold - vi vandt 6 kampe, spillede to uafgjorte og tabte kun 3 kampe til de hold, der blev nr. 1, 2 og 3. 

- Vi scorede 30 mål - og lukkede 23 mål ind - Lung har scoret ca 10 af målene.

- I den sidste kamp i onsdag, hvor der var fakkeloptog, vandt vi 5-2 over Sundby - og her lavede Lung de to første mål og efterfølgende en assist. Hun viste hvilken god spiller hun er - og kendetegnede for hende udover hendes stor smil var, at de vi scorede til 5-0, der løb hun ned og hentede bolden i målet - mens holdkammeraterne jublede - fordi hun ville lave hattrick.

Kig på sagen igen
- Lung er en af de aller bedste på vores hold - og vi har indstillet hende til DBUs talenttræning i efteråret, hvor de største talenter udvælges og bliver til fremtidige landsholdsspillere... og her ville Lung have en god chance for at komme langt.. hvis hun altså ikke deporteres til Rumænien på tirsdag, skriver Morten, der gerne ser at du deler denne artikel, så der kommer maksimalt fokus på sagen.

Forældregruppen håber at de danske myndigheder vil kigge på udvisningen en gang til. Tror du, det lykkes?

 

1 af 2 
2 af 2 
127 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere