Had avler mere had: Hver fjerde dansker vil stramme mere end DF

Nye Borgerlige, Danskerne Parti og Dansk Samling kan glæde sig over ny analyse. 47 procent af vælgerne vil have strammere flygtningepolitik

Vi kan se, at gennemsnitsdanskeren vil tage imod langt færre flygtninge, end de ville under valgkampen for bare 1 år siden, siger rådgiver i Infomedia Lasse Skjoldan til Politiken. (Arkivfoto: Ernst Van Norde)
Vi kan se, at gennemsnitsdanskeren vil tage imod langt færre flygtninge, end de ville under valgkampen for bare 1 år siden, siger rådgiver i Infomedia Lasse Skjoldan til Politiken. (Arkivfoto: Ernst Van Norde)

- Den højredrejning kommer til at blive en langt større trussel mod samfundet end flygtningene.

Had integrerer ingen
- Med den generalisering, og dertilhørende had, som DF medvirker til at skabe, bliver det svært at få integreret nogen.

- Når de 'nogen' ikke bliver lukker ind i fællesskabet/samfundet, må de finde andre fællesskaber og bum.... så er der flere IS soldater og terrorister.

Had avler kun mere had
Sådan skriver Luise B på Politikens Facebookside i en af 58 kommentarer omtalen af analysen 'Da flygtningestrømmen ramte Danmark’ fra Infomedia har fået.

- Højrefløjen er tilsyneladende de eneste, der ikke fatter, at de her ting hænger sammen og, at had kun avler mere had, fortsætter Luise om analysen, der blandt andet viser, at 47 pct. af 1.000 repræsentativt udvalgte danskere mener, at regeringen bør føre en strammere flygtningepolitik, end den gør i dag.

Victor er vred: Kommunen betaler gartner til flygtninge med villa

1 ud af 4 savner et parti med en stram flygtningepolitik
Og at 1 ud af 4 - altså 25 procent - savner et parti i Folketinget, der fører en strammere flygtningepolitik end Dansk Folkeparti. Og selv om Luise har fået 43 likes for sin kommentar, så har Carsten Ms fået 47:

- Er de herkommende personer flygtet fra krig, tortur, sult og sygdom i Tyskland, England, Sverige eller Norge??

- Den korrekte betegnelse for de omtalte personer er 'illegale indvandrere', men dette medfører nok ikke den blødende-hjerte-hos-en-venligboer-effekt, som de fleste medier åbenbart ser sig som leverandører af, skriver Carsten. Emil NK mener i sin kommentar, at vi ligeså godt kan vænne os til at vælgerne vil stramme:

Danmark er ved at vågne op
- Det er kun på tide, at det danske samfund vågner op for den Tornerose søvn, som vi har ligget i alt for lang tid....

- Hvornår har det været forkert at værdsætte og passe på det land, som man lever i om man enden er gule blå eller røde!!

- Så det ok at passe på vores allesammens Danmark. Og det er ok at sige fra og nok er nok, skriver Emil.

Lige nu er der tre partier, der kæmper om at komme i Folketinget, hvor de vil stramme mere på udlændingeområdet end DF. Det er Dansk Samling, Nye Borgerlige og Danskernes Parti.

Tror du et eller flere af de nye strammerpartier kommer i folketinget?

Du kan downloade hele analysen hos Infomedia her.