Hærværk for 100.000 i Vollsmose-børnehaver: Hahaha

Unge, der smadrer vinduer, hærger og sætter ild til møblement koster Vollsmose-børnehaver dyrt. Nu vil områdelederen forsøge at tale med forældrene. Men flere læsere på Fyens.dk mener der skal andre metoder til

Børnehuset Bøgelunden i Vollsmoe har fået smadret ruder i flere omgange, og her må medarbejderne ofte undlade at bruge lokalerne til børnene og i stedet sende dem i andre grupperum, mens de fjerner glasskår mellem legoklodser og legetøj, skriver Fyens.dk. Arkivfoto (af smadret rude): Anders Brohus
Børnehuset Bøgelunden i Vollsmoe har fået smadret ruder i flere omgange, og her må medarbejderne ofte undlade at bruge lokalerne til børnene og i stedet sende dem i andre grupperum, mens de fjerner glasskår mellem legoklodser og legetøj, skriver Fyens.dk. Arkivfoto (af smadret rude): Anders Brohus

- Hahaha

Sådan skriver Hicham på Fyens.dks Facebook-side i en af de 13 kommentarer, der er kommet til det nødråb, områdeleder for børnehaverne Bøgelunden og Kildegården i Vollsmose Brian Juul Hansen, kommer med i dag.

Se også: Unge festede i børnehave med øl og joints: Har ryddet op efter jer

Uanstændigt og møgirriterende
For ikke nok med, at de ansatte næsten hver mandag skal bruge timer på at gøre rent og samle glasskår op efter de unge, der benytter børnehavernes legeplads til at hygge sig. Nej, de unge har de seneste uger brændt borde, smadret vinduer og bedrevet andet hærværk for anslået omkring 100.000 kroner.

Og Hicham er ikke den eneste, der morer sig:

- HHahahahahaha, skriver Moustapha på Fyens.dks Facebook, og Hadi fortsætter således:

- Gæt hvem der faldte igennem taget.

- HahasahSAHSHAHSAHAHAH, skriver Hadi.

De søde børn lærer at rydde op efter sig
Men Brian Juul Hansen synes dog ikke, der er noget at grine af, og til avisen siger han, at hærværket er 'møgirriterende og uanstændigt'. Og lederen af Kildehuset er bekymret for det pædagogiske arbejdes fremtid:

- Det er næsten uudholdeligt, når hærværket bliver ved.

- Vi arbejder meget med dannelse og bæredygtighed med vores søde børn, og de lærer for eksempel at rydde op efter sig, så vi kan sende dem i ud i samfundet som gode borgere.

- Men ødelæggelserne er altså massive for øjeblikket, siger lederen.

Institutionslederne har ifølge Fyens.dk taget kontakt til den lokale skole, og planen er at man - inden for en overskuelig fremtid - vil prøve at tale med forældre til de implicerede unge for at prøve at påvirke dem til at få nogle sundere fritidsinteresser, men hvad siger du?

Hvordan får man de unge - som er blevet filmet på overvågningskameraer og alle er under den kriminelle lavalder - til at stoppe deres hærværk?

På Fyens.dk er der allerede flere forslag. Et af dem kommer fra Sam W.:

- Bare hæv prisen med 100 kr/måned for hver eneste gang, der bliver noget ødelagt.

- Eller sæt prisen på huslejen 100 kr for alle i mosen med børn.

Folk derude ved udemærket hvem det er

- Til sidst opdager nogen pga prisen, at de bør have lidt selvjustits overfor deres unge.

- Folk derude ved jo udemærket, hvem det er som ikke kan finde ud af det, skriver Sam W, mens Birthe foreslår en noget mere drastisk løsning:

- Luk de institutioner.

- Når først folk skal ud af mosen for få passet deres børn, skal forældrene nok komme på banen og få sat en stopper for problemet, skriver Birthe.

 

316 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere