Har brug for tolk efter 20 år i Danmark: Mohamad undrer sig

Vi vil ikke hjem. Mange af os har fået æren af at komme ud på arbejdsmarkedet, og dermed tager vi også et medansvar, når statskassen bliver fyldt op, lyder det fra en ung syrisk flygtning

En ung syrisk flygtning vil gerne arbejde og bidrage til den danske statskasse. Og han vil ikke hjem til Syrien. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
En ung syrisk flygtning vil gerne arbejde og bidrage til den danske statskasse. Og han vil ikke hjem til Syrien. Arkivfoto: Jakob Jørgensen

- Da jeg havde boet i Danmark i to et halvt år, blev jeg tolk og tolkede blandt andet for en, der havde boet tyve år i landet.

- Han er dansk statsborger, han har stemmeret og kan deltage i samfundsaktiviteter på lige fod med andre danskere.

- Han risikerer ikke at blive sendt tilbage til det sted, han kom fra.

Sådan skriver Mohamad A, der er syrisk flygtning og succesfuld gymnasieelev, i et debat-indlæg på Politiken.dk om det såkaldte 'paradigmeskift på udlændingeområdet', som et flertal i Folketinget ser ud til at vedtage.

Fortidens forsømmelser
Et skift, der med Mohamads ord betyder, at man som nytilkommen flygtning - uanset hvor godt man gør det - skal leve med en stor risiko for at blive hjemsendt, når beskyttelsesbehovet ophører. 

- Blot fordi politikerne i mange årtier har forsømt at sige til folk, der kom hertil, at de skulle lære dansk og bidrage til samfundet, bør det ikke gå ud over de nytilkomne flygtninge, der opnår store fantastiske resultater, når de lærer dansk hurtigt, tager en uddannelse og kommer ud og arbejde, skriver Mohamad, og i de fleste af de ni kommentarer, der foreløbig er skrevet, er der solid støtte til Mohamad, der allerede har lagt planer for sin videre uddannelse:

Vi får et system hvor alle bliver behandlet ens
- Selvfølgelig skal du have lov til at blive dansker og politibetjent, hvis det er det du gerne vil.

- Sværere er det ikke, og det har absolut INTET at gøre med at håndtere verdens flygtningestrømme, som enhver glad højredrejet lille protektionist gerne vil have os til at tro. Tro på det, og kæmp for det, skriver Lars B således og Jens H fortsætter:

Se også: Fadi fra Mjølnerparken om dårlige naboer: Taler arabisk og sover til kl. 11.00

- Mohamad har efter min mening ret i, at vi får et fuldstændig forfejlet system, hvor alle behandles ens.

- Lovforslaget betyder, at det nu bliver lovpligtigt at hjemsende alle.

En hån mod folk der skaber
- Det er vanvid og en hån mod enhver, der møjsommeligt – og under de sværeste udgangsbetingelser - har forsøgt at skabe fundament for en tilværelse i Danmark, skriver Jens. Andre mener dog, at Mohamad bare skal glæde sig over han kan tage en uddannelse, mens han venter på at der bliver fred og ro i Syrien:

- Selvfølgelig skal han hjem til Syrien. Som flygtning er man her kun indtil der er ro i hjemlandet.

- Ideen med at lade flygtninge tage en uddannelse, mens de er i Danmark, er jo at de kan bruge den når de kommer tilbage til hjemlandet.

Brug din danske uddannelse i Syrien
- At tage en uddannelse med hjem er med til at de kan hjælpe med at få deres eget land på fode igen, skriver Peter L., men hvad tænker du?

Forstår du godt at Mohamad synes det er underligt, at han risikerer at bliver hjemsendt, mens en person, der ikke har lært dansk, kan få blive?

1 af 3 En ung syrisk flygtning vil gerne arbejde og bidrage til den danske statskasse. Og han vil ikke hjem til Syrien. Arkivfoto: Ole Frederiksen
2 af 3 
3 af 3 En ung syrisk flygtning vil gerne arbejde og bidrage til den danske statskasse. Og han vil ikke hjem til Syrien. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
712 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere