Har holdt mund i 19 år: Nu har somaliske Fatuma fået nok af DF's racisme

 

- Dejlig positiv historie.

- Enig i, at man ikke bare kan tage en håndfuld somaliske kvinder og gå ud fra at alle somaliere er sådan.

- Det er symbol politik af værste skuffe.

Kan ikke tie: Min grænse for ubehag er nået
Sådan skriver Lene F i en af de kommentarer, der er skrevet på Politikens Facebook-profil til et indlæg fra den somaliske kvinde Fatuma Ali, der nu -efter 19 års tavshed - igen blander sig i integrationsdebatten. Eller rettere sagt racisme-debatten, for Fatuma - der er 67 år, speciallæge i psykiatri, og taler fem sprog flydende - synes nemlig Dansk Folkepartis spørgsmål: 'Er somaliske kvinder en byrde eller en berigelse' kun kan betegnes med et ord: racisme. Og derfor kan hun - selv om hun ikke har skrevet eller ytret sig i den debat siden 1998 - ikke tie mere:

Se også: DF forarger med facebook-opslag - igen

Den seneste dæmonisering er over min grænse
- Forleden så jeg, Inger Støjberg udtale sig om de nye stramninger vedrørende familiesammenføring.

- Det var med væmmelse i stemmen, at hun sagde: 'Vi skal ikke have somaliere og pakistanere til Danmark som familiesammenførte'.

- Med den seneste dæmonisering af somaliske kvinder er min grænse for ubehaget nået.

- Jeg kan ikke som somalisk, højtuddannet kvinde tie stille, når jeg selv og andre bliver kaldt for en byrde for det danske samfund. Der skal siges fra nu, skriver Fatuma, og skal man tro de mere end 1500 likes, hjerter og smileys indlægget har fået, så var der mange, der har savnet en hendes stemme:

Mistænkeliggørelse er den indre hunds brændstof
- Fascismens ideologiske fif består jo i at gøre de stigmatiserede ansigtsløse og 'behandle' dem i bundter.

- Det er præcis, hvad DF gør i deres afstumpede kampagner henvendt til deres horde af dovne brokrøve - for nu at bruge samme fif.

- Brændstoffet til den indre svinehund er mistænkeliggørelse, generaliserede insinuationer og et ekstremt had til det forskellige. Det kører bedst, når man sviner folk i ansigtsløse bundter, skriver Peter K, og Ifraax D - som vist også er fra Somalia - skriver:

De skubber og beder mig skride hjem
- Det kan godt være, at der er mange, der har svært ved at forstå, hvorfor hun føler sig ramt. 

- Jeg ved i hvert fald, at jeg oplever det i min hverdag her i DK, når medierne har fokus på somalier.

- Jeg har selv oplevet at blive skubbet til, samtidig med at jeg fik at vide, at jeg skulle skride hjem.

- Det er er sket for mig to gange og der er faktisk mange af os, der er på overarbejde, fordi vi hele tiden skal forklare os og forsvare os.

- Det er er der mange, der ikke tænker over og har svært ved at sætte sig ind i, skriver Ifraax, mens Henning J tilhører den gruppe facebook-debattører, der ønsker Politiken tillykke med at have fundet en superintegreret somalier:

Sociale myndigheder uden rygrad
- Denne speciallæge må være undtagelsen som bekræfter reglen.

- At der er så mange somaliske kvinder/mænd, og fra andre nationer som ikke er, ikke kan og ikke vil integreres skyldes ene og alene politikere og sociale myndigheder, som er helt uden rygrad, da de ikke tør at stille nogen som helst krav til disse grupper af frygt for rasisme kortet, skriver Henning.

Se også: Somalier med arbejde: Nogle danskere sidder derhjemme og får kontanthjælp

Ifølge Danmarks Statistik er der i Danmark pt 11.813 indvandrere fra Somalia og 9397 efterkommere, og flere af dem har de seneste dage - i protest mod mediernes måde at skrive om somaliere på - skrevet hvad de bidrager med på Facebook-siden Somalisk Berigelse. En af de seneste kommer fra Sabrina M:

- Mit navn er Sabrina og jeg har rødder i Somalia!

Ex-avisbud: Absurd at skulle redegøre for at man bidrager
- Det er absurd, at det er nødvendigt at skal redegøre for, hvorvidt man bidrager til det danske samfund - fordi selvf. er vi mange der gør det på daglig basis !!

- Jeg har arbejdet siden teenageårene, først som avisbud og senere afløser på et plejehjem.

- I dag arbejder jeg som sygeplejerske på et akut psykiatrisk afsnit og er mor til 3 fantastiske børn. Der er ikke noget unikt omkring min historie.

- Det er mobning og hetz at insinuere at en helt befolkningsgruppe er en såkaldt byrde. Det var en low blow, selv for DF!, skriver Sabrina, men hvad tænker du?

Forstår du godt at mange somaliere er vrede på Dansk Folkeparti?

 

1124 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen