Har læst Bibelen i 50 år: Kalder corona en advarsel

Forleden bad paven en bøn for de smittede. og i Ribe sidder et ægtepar, der ser corona som begyndelsen på den allersidste tid

Tror du, Gud og Bibelen har noget med corona at gøre? Arkivfoto: Morten Langkilde
Tror du, Gud og Bibelen har noget med corona at gøre? Arkivfoto: Morten Langkilde

- Vi er ikke overraskede over, at verden bliver ramt af en frygtelig sygdom som corona. Det er begyndelsen på den allersidste tid.

- En advarsel.

- Vi har ikke fulgt herrens ord, og det får konsekvenser.

- Vi er alle skyld i det.

Find frelse i Bibelen
Sådan siger Hans L til Jydskevestkysten, der har besøgt ham og konen Esther i Ribe.
Parret - som har læst i biblen i mere end 50 år og driver en bibelskole på internettet og hjemmesiden 'www.jordens-allersidstetid.com', vil gerne have deres budskab ud. De ser corona og klimaforandringerne, som begyndelsen på afslutningen. Og de opfordrer folk til at gøre som dem - læse guds ord:

Jordens undergang ... fedt
-  Jeg har forståelse for, at folk er bange.

- Men der er mulighed for at finde frelse i biblen, og det vil jeg opfordre alle til, siger Esther L, til avisen. Men ser man på de næsten 200 overvejende ironiske kommentarer, der er skrevet om parrets budskab på JV.dks Facebook-profil, så er der ikke den store lydhørhed:

- Jordens undergang ... Fedt!

- Så vil jeg tage en ekstra lang middagspause i dag! Mester kan bare fyre mig, skriver Michael L i en ironisk kommentar, og Ingrid L er heller ikke sikker på at vi er i den allersidste tid:

- Jeg tror jorden har overlevet værre kriser end den vi ser nu, skriver Ingrid L.

Man skader ikke nogen med tro
Heidi R - som har fået ti likes - synes dog ikke, man skal gøre sig morsom på det bibeltro pars bekostning:

- Folk har lov til at tro og mene hvad de vil. 
- Synes ikke vi bør gøre grin med dem. 
- I det mindste skader de ikke nogen med deres tro, skriver Heidi, men hvad siger du?


I søndags bad paven en bøn for de coronasmittede, og for et par uger kunne man se dette foto at politikere i det hvide hus i Washington i bøn, men hvad med dig?

 

704 kommentarer
Vis kommentarer