Annonce:
Annonce:

Har tippet i 50 år: Bjarne raser over Danske Spil

Alle som ønsker at oddse eller tippe i butikker skal registrere sig med et personligt id fra 1. oktober. Det gælder uanset alder og indskud. Og har man ikke et spil-id, kan man ikke spille. Så enkelt er det

-Det er øv for de ældre og for de folk, som bare tipser, som nu skal oprette sådan et, skriver Mie S på Danske Spils Facebook-profil. Screenshot
-Det er øv for de ældre og for de folk, som bare tipser, som nu skal oprette sådan et, skriver Mie S på Danske Spils Facebook-profil. Screenshot
Annonce:
Følg nationen!

- Jeg er fritaget for EDB. Jeg er 66.

- Jeg har ikke computer, og ejer kun en gammel telefon, Nokia.
- Den kan ikke sende billeder, og hvis jeg får en sms, skriver jeg bare OK og ringer.

- Jeg har et dankort ... men jeg kan ikke huske koder.

- Så hver gang d. første hæver jeg penge til mad osv. Mine regninger står banken for.

- Jeg er altså én af dem, der udgår. Men nu har jeg et problem.

Annonce:

Tipper hver uge
Sådan indleder 66-årige Bjarne O et brev til nationen! om det hyggelige liv, han har levet – og det lidt mindre hyggelige liv, han kommer til at leve fra 1.oktober. For et af ugens højdepunkter – besøget i kiosken, hvor han sætter penge på sport – bliver nu taget fra ham, fordi Danske Spil kræver Spil-id. nationen! har sendt Bjarne brev til Danske Spil - som også bliver kritiseret for nyskabelsen på deres facebook-profil - og bedt dem kommentere brevet. Deres svar kan du læse nedenfor. Bjarnes brev fortsætter nemlig således:

- Jeg køber lottokuponer hver uge. Og jeg tipper - det har jeg gjort i 50 år. Mange år i en klub, men de andre er døde.

- Jeg bruger vel samlet 200-300 pr. uge, og selvom jeg vinder engang imellem, løber det ikke rundt.

- Jeg vil tro jeg i alt 'taber' 2000-3000 kr. pr. år til danske spil, men det stopper nu.

Men nu skal man ind på www og .dk
- Man skal nemlig have et kort fra 1. oktober. Og det kan man kun få via EDB. Og man skal gå ind i www osv. og gå på .dk.

- Så nu stopper det, og mit liv bliver lidt fattigere, og det gør Danske Spil jo også.

- Kan man ikke finde en løsning, så jeg kan blive ved med hygge mig med lidt spil – uden at skulle tage en EDB-uddannelse, skriver Bjarne O, og nationen! har sendt brevet til Danske Spil, som godt kan se, at Bjarne har en pointe:

Annonce:

Danske Spil: Spil-id bliver obligatorisk
- Selvom det er ulovligt, er der desværre mindreårige, som satser penge på sportskampe i butikker.

- Det kan vi som et ansvarligt spilleselskab selvfølgelig ikke se igennem fingrene med, så i oktober bliver det obligatorisk for alle, der vil oddse eller tipse i kiosker og supermarkeder, at have et personligt spil-id.

Annonce:

- Det kan både fås digitalt som en app til mobilen eller som et plastikkort, man f.eks. kan have i pungen sammen med sit sundhedskort.
                          
Vi arbejder på en løsning for Bjarne
- Trofaste tippere, der som Bjarne har hygget sig med at spille hos os i mange år, skal naturligvis fortsat have mulighed for det. Derfor er vi på vej med en løsning, der gør det muligt at få et fysisk spil-id, selvom man ikke har en computer og er fritaget for at bruge NemID, skriver Danske Spil, der samtidig oplyser, at man gennem længere tid har arbejdet på at finde en løsning, så folk som Bjarne kan blive ved med at spille - samtidig med at gældende lovgivning – herunder persondataloven og GDPR – overholdes.

Skal f.eks. sende kørekort til Danske Spil
Og at det kan ende med at spillere uden et NemID kan få et personligt spil-id, hvis de indsender dokumentation, f.eks. kopi af deres kørekort eller pas.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: