- Hvor er det et fantastisk og anderledes juletræ.
- Et besøg værd.
- Tillykke Aars.
Godt fundet på
Sådan skriver skriver Sonja H i en kommentar på Aars Handels Facebookprofil om den metal-konstruktion, der er sat på byens torv - der hvor Danmarks grimmeste juletrå stod i 2017.
Er det Danmarks grimmeste juletræ?
Og Sonja er ikke den eneste, der glæder sig:
- Hvor er det flot. Godt fundet på, skriver Jette D således, mens Anders H er en anelse mere skeptisk:
- Hvad er nu det.
- Og hvad har det så ikke kostet, skriver Anders, spørger Anders, der har fået dette svar fra Aars Handel:
Erhvervskolen har produceret træet
- Hej Anders.
- Det har ikke koster Aars Handelsstandsforening noget, fordi vi har været så heldige at Peer Poulsen har designet ideen bag træet.
- Vesthimmerlands VVS, Kastberg A/S og Erhvervsskolerne Aars har doneret materialerne.
- Erhvervsskolerne Aars har herudover doneret arbejdsløn og undervisningstid til at få træet produceret.
- Transporten har Per Brændstrup stået for og Houmann Materieludlejning A/S har leveret lift til opsætning af julelys, som juletræsholdet fra Aars IK har taget sig af i samarbejde med Handelsstandsforeningens Jørgen Sørensen :).
Næsten flov over at bo i Aars
En af de mere kritiske reaktioner kommer fra Merethe P, der må høre en del for at bo i Aars:
- Bliver næsten helt flov over at sige, at jeg kommer fra Aars...
- Folk kommer tit med kommentaren 'nåå det er byen med det grimme kunst og underlige juletræer....
- Hvortil jeg så må sige desværre ja, skriver Merethe, men hvad siger du?
