Healer troede hun sku' tjene 100.000 kr: Holdt ikke

Hun startede sin healing-viksomhed og betalte 22.000 for et års søgemaskineoptimering. Men folk opdagede det slet ikke, og Ulla havde bundet sig for seks år - så skrev hun til nationen!

- Hej.

- Sidste år genstartede jeg et deltids firma, hvor jeg bl.a. underviser i Reiki-healing.

- Det udspringer af en buddhistisk tradition, hvor man bruger healingenergien ved håndspålæggelse til at fremme et godt helbred både fysisk og mentalt.

- For – da jeg nærmer mig seniortilværelsen - er det vigtigt for mig at få dette skønne system mere udbredt her i Danmark.

Jeg blev stillet i udsigt at folk ville strømme til
- Og jeg kontaktede Group-online/Dataweb og fik deres støtte til at få lavet en hjemmeside.

-  De ville gerne sælge mig deres værktøj til at optimere besøgstallet, og jeg blev stillet i udsigt, at interesserede ville strømme til, takket være deres system.

 

Sådan indleder Ulla S et brev til nationen! om at drive forretning og satse på tilfredse kunder – og så opleve, at andre ikke driver forretning på samme måde. For selv om Ulla lagde over 20.000 kr for Group-onlines service, så er der ikke sket ret meget. Og nu har hun mistet troen på, at firmaet kan hjælpe hende – desværre har hun bundet sig for seks år.

Indtjening på 100.000 holdt overhovedet ikke
Hendes brev – som nationen! har bedt Group-online om at kommentere – fortsætter nemlig således:

- Sælgeren stillede regnestykker op, der viste en indtjening på 100.000-250.000. men det holdt overhovedet ikke stik.

- Jeg har haft et ’tamt’ år mht kursister, hvilket jeg tilsiger såvel en utilstrækkelig søgemaskineoptimering som en langsom responstid på hjemmesiden.

- Da både ordet Reiki og healing kan klinge lidt mystisk, fortæller jeg altid både kursister og klienter, at de får pengene retur igen, hvis de ikke synes, de får nok ud af behandlingen/kurset. Jeg har aldrig været ude for at skulle give penge retur.

 

Så gerne at jeg blev sat fri
- Jeg så gerne, at Grouponline havde samme indstilling og frisætter mig af CEO-kontrakten.

- Jeg har INTET fået ud af deres såkaldte søgeoptimering, skriver Ulla, og nationen! har spurgt Group-online, hvad de tænker om ’fuld tilfredshed eller pengene tilbage’? Og hvad Ulla kan gøre for at slippe for at betale 22.000 kr hvert år de næste fem år. Og det svarer Group-online således på:

- Vi har været i dialog med Ulla.

- Der har i vores samarbejde været nogle misforståelser og manglende kommunikation, som vi nu har udredet med kunden.

Vi er i gang nu - bare spørg Ulla
- Vi er i fuld gang med at hjælpe Ullas forretning til at få fulde kursusdage og -weekender, skriver Grouponlines salgsdirektør til nationen! -  og tilføjer, at han er sikker på, at Ulla kan bekræfte den positive dialog.

Og det kan hun, men hvad siger du?