Heftigt: Alle går samme tur

Der er problemer med proppede P-pladser i Nationalpark Mols Bjerge. Folk gør nemlig som de plejer. Gør du også?

I stedet for den sædvanlige tur, så tag på opdagelse et nyt sted, lyder opfordringen fra Mols. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.
I stedet for den sædvanlige tur, så tag på opdagelse et nyt sted, lyder opfordringen fra Mols. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

- Det er skønt, vi gerne vil ud, også i den kolde tid.

- Men vi har en tendens til at søge derhen, hvor vi plejer.

- Så farer vi i hvert fald ikke vild, og vi ved, hvad vi får, men der er bare så meget mere.

Vov pelsen
Sådan siger nationalparkchef Birgitte Lamp, Nationalpark Mols Bjerge i en pressemeddelelse om den massive succes hendes park oplever for tiden, hvor rigtig mange mennesker søger ud i naturen på grund af Corona-pandemien.

Ud over alle de mennesker, der går tur, er der også pres på hjemmesiden, nationalparkmolsbjerge.dk. Trafikken er er dobbelt op i forhold til sidste vinter, siger Birgitte Lamp. Privatfoto
Ud over alle de mennesker, der går tur, er der også pres på hjemmesiden, nationalparkmolsbjerge.dk. Trafikken er er dobbelt op i forhold til sidste vinter, siger Birgitte Lamp. Privatfoto
 

- Vi vil gerne slå et slag for, at vi danskere vover pelsen og finder nye steder og oplevelser.

Slip for heftig trafik og P-problemer
- Lad os, i stedet for at den sædvanlige tur, tage på opdagelse et nyt sted, siger nationalparkchefen, og peger på at vi - når vi spreder os - slipper for heftig trafik og parkeringsproblemer. Samtidig med at vi hjælper de mennesker, der bor ved de allermest befærdede steder i natureren.

Naturparken har på nationen! opfordring lavet et kort, der viser, hvor der er prop (det er røde krydser) - og hvor der ikke er (se efter de grønne krydser):

Andre er også smukke

Mols Bjerge-stien er en af landets mest populære stier, men der er andre meget smukke og kortere stier i Mols Bjerge.

Fire af dem er certificeret af Dansk Vandrelaug – og de er godt opmærket med gule trekanter – og går alle i en cirkelformet rute tilbage til p-pladsen:

1. Helligkildestien, 5 km, parkér på Tinghulens p-plads på Mols Bjerge Vej, 8420 Knebel  

2. Agri Bavnehøj, 6,5 km, parkér på Agri Bavnehøj Vej 5A eller ved Agri Kirke, 8420 Knebel  

3. Toggerbo, 5 km, parkér på p-pladsen Toggerbovej 3, 8420 Knebel (tæt på selve landsbyen Toggerbo)  

4. Langemosestien, 5 km, parkér på hestetrailerpladsen ved Naturstyrelsen Kronjyllands staldanlæg, der ligger på Strandkærvej 5 (på en gruset sidevej), 8400 Ebeltoft

NATUR- OG MØLLEBY

En knap så kendt gåtur starter fra Mols Motocrossbane på Mols Bjergevej 8, 8400 Ebeltoft. Her er mulighed for at parkere ved banen og følge det sidste stykke af Mols Bjerge-stiens Kalø-etape til Femmøller By. Turen snor sig ind over Den Danske Naturfonds nyerhvervede arealer ved Basballe - gennem et meget kuperet terræn, inden stien ender i Femøller. Herfra kan man gå op gennem Femmøller By og nyde møllebygninger og –damme, inden man kommer retur til bilen. Ca. 4 km.
 

KALØ SLOTSRUIN FRA NYT STED
Er man mere til Hestehave og Ringelmose Skov ved Kalø, kan man parkere ved Kalø Hovedgård, Grenåvej 14 ved Karlsladen – og undgå p-pladsen ved Kalø Slotsruin. Kryds over vejen og gå efter skiltet til Jagtslottet. Tag her den lange lige vej ned mod kysten. Det giver en smuk tur gennem Ringelmose Skov. Der er selvfølgelig lidt længere, hvis man gerne vil til Kalø Slotsruin, men til gengæld kan man opleve både Besøgscenter Karlsladen og Jagtslottet.

FRA EBELTOFT FÆRGEHAVN
På samme måde kan Ebeltoft Færgehavn benyttes, hvis man vil gå en tur på Ahl Hage – og undervejs måske studere de mange kite-surfere, der bruger kysten her. Man går mod Vindmøllerne og videre ad stranden forbi klinterne, hvor man kan være heldig at finde fossiler, inden man kommer til Ahl Hage-stien, opmærket med gule pletter. Eller gå den anden vej, mod Øer, ad stranden hen langs de nyetablerede folde, hvor fårene laver naturpleje og genskaber de smukke strandenge. Når man når frem til slusen, kan man gå til højre ud til vandet igen og gå en tur på Syddjurs Kommunes eneste strand med klitter.

ØRNBJERG MØLLE MED EN TILFØJELSE
Der er idyllisk ved Ørnbjerg Mølle – en oase med klukkende vand hen over møllehjulet og mulighed for at spise madpakke under tag i et fint udstillingsrum. Grundet trafik anbefales dog at parkere oppe ved Røndevej (rute 21) på den store p-plads og følge den gulprikkede rute ned gennem de fine kuperede overdrev, langs den gamle hulvej med de krogede bøge og den primitive lejrplads, inden man når frem til møllen.

START MOLS BJERGE-STIEN FRA ANDRE P-PLADSER

Mols Bjerge-stiens Bjergetape på 20 km er en fantastisk og velafmærket tur gennem Danmarks fineste istidslandskab. Stien tiltrækker mange vandrere, og de fleste vælger at starte fra p-pladsen ved Femmøller Efterskole. Da det er en rundtur, kan man dog lige så godt starte ved en af de andre store p-pladser, stien går forbi. Det kan være p-pladsen ved kirken i Agri eller Agri Bavnehøjvej 5A, 8420 Knebel, eller Daalerne ved p-pladsen på Lyngevej, i Knebel og eller ved Porskær Stenhus på Porskærvej, alle steder 8410 Knebel.

Kilde: nationalparkmolsbjerge.dk

40 kommentarer
Vis kommentarer