Heldigt at mor har kæmpehund: Psykotisk søn på 2 meter vil slå nogen ihjel

Hvad skal man gøre, når ens søn fortæller, at stemmerne råber til ham, at han skal dræbe mennesker han møder på gaden, eller tage livet af sig selv, spørger en desperat mor - der heldigvis ejer en stor flok kæmpehunde, der kan lugte når sønnen bliver psykotisk

Her kan du se, hvor beskidt Susans psykisk syge søn bor. Privatvideo
Følg nationen!

Se i klippet herover hvor beskidt Susans psykisk syge søn bor

- Min søn, der i dag er 24 år gammel, fik som 16 årig en hashpsykose.

- Hans øjne begyndte at rulle rundt i hovedet på ham og han begyndte, at stirre på ting der ikke var der.

Han lyttede til en usynlig person
- Han stod ofte og talte til væggen, eller stod som om at han lyttede til en usynlig person der talte.

Sådan indleder Susan A et læserbrev om at være den slags mor, der helst vil have låst sin søn inde. Men systemet har ikke plads til ham, og derfor bliver han igen og igen udskrevet. Susan er bange - for sig selv, men især for at sønnen en dag adlyder stemmerne, edr fortæller, at han skal slå ihjel. Hendes desperate brev - som hun gerne vil have du deler til en politiker - fortsætter nemlig således:

- Sygdommen udviklede sig fordi han ikke kom i behandling, og til sidst blev det tydeligt for alle, men da var det for sent.

Han hjalp en pige - men der var bare ikke nogen pige
- Der gik flere år før myndighederne omsider reagerede, og begyndte at give ham medicin.

- Han blev voldelig, og fik en dom for at overfalde en mand i toget. Hans forklaring i retten var, at han havde reddet en pige fra at blive voldtaget.

- Virkeligheden var, at der hverken var nogen pige eller noget voldtægtsforsøg.

- Retten kunne tydeligt se at han var helt bimmelim, og derfor blev han omsider undersøgt for psykiske sygdomme. De kom frem til, at han havde en hash psykose, der havde udviklet sig til skizofreni, tvangstanker og personligheds forstyrrelser.

Han får en sprøjte en gang om måneden
- Siden er han røget ind og ud af den lukkede afdeling i Roskilde. Han får en sprøjte med depotmedicin en gang om måneden, men det virker ikke. Han bliver mere og mere syg, og dermed mere og mere farlig for sine omgivelser.

- Når han bliver psykotisk, er han meget farlig for sine omgivelser fordi han ser og hører ting der ikke er der.

Han ser døde mennesker
- Han ser døde mennesker komme op af jorden, hører stemmer, der siger, at han skal dræbe folk og han tror, at folk kan sende tanker igennem væggene indtil hans lejlighed.

- Kort sagt er han den type psykisk syg, som ingen af os ønsker at møde en mørk aften, fordi man instinktivt ved, at det kan ende med at komme til at koste ens liv.

- Han er en stor kleppert på næsten 2 meter og vejer 120 kg. Og jeg har ikke en chance i helvede for at tumle ham, når det går galt.

 

Mine hunde kan lugte når han bliver psykotisk
- Jeg har en stor flok 'Cane Corso' (italienske vagt og arbejdshunde), og de kan lugte når han bliver psykotisk.

- De forhindrer ham simpelthen i at komme ind i mit hus ved at gå imellem os og knurre.

- Når han står der og svajer med helt døde øjne der ruller rundt i hovedet på ham, bliver man bare fuldstændigt lammet af frygt.

- Og når jeg, hans mor, bliver så bange hvordan får andre mennesker det så ikke? Og jeg er ellers en hardcore type, der er vant til at håndtere lidt af hver.

Kender bander og kriminelle: Ingen har gjort mig så bange
- Som tidligere ekstrem journalist for Allerpress' mandeblade, er jeg vant til at færdes blandt bander og kriminelle over hele verden. Men ingen har nogensinde før gjort mig så bange før, som min egen søn, når hans sygdom er værst!

- Nogle gange taler han i 'kodesprog', når han bliver syg, så man ikke forstår et ord af hvad han siger. Andre gange siger han, at jeg har 'dæmon-øjne' og prøver at overtage hans tanker.

- Jeg har måtte ringe efter politiet, fordi jeg vidste, at han ville slå mig ihjel.

Politiet kom - han ville slå mig ihjel
- Mine hunde gik helt amok, og jeg måtte flygte væk fra gården og op af markvejen, hvor jeg ventede på politiet og den læge der skulle indlægge ham på røde papirer(tvangsindlæggelse).

- Alligevel tager myndighederne ikke situationen alvorligt og der skal åbenbart lig på bordet, før min søn kan få ordentlig hjælp. Og det ender der med, hvis der ikke snart er nogen der hjælper os.

Spær ham inde indtil i har fundet den rigtige medicin
- Luk ham nu for fanden inde et sikkert sted, til der er blevet fundet noget medicin der virker.

- Det kan da ikke være rigtigt, at han skal gå løs på gaden, når han fortæller at stemmerne vil have ham til at slå nogen ihjel?

- Han lugter for han skifter ikke tøj, og børster tænder i banan fordi det har stemmerne sagt han skal gøre.

- Hans lejlighed ligner noget fra den amerikanske tv serie om ekstreme samlere, der ligger bjærge af affald, mider og madrester i store bunker overalt på gulvet og på hans seng, til trods for, at kommunen lønner en person for at komme hver uge.

- Hun skal hjælpe med rengøring, tøjvask og personlig hygiejne, men jeg ved ikke hvad hun laver der, for der er ikke blevet gjort rent i mindst et halvt år.

- Det er sindssygt sundhedsskadeligt for hele opgangen.

Politiet spærrer ham inde - og hospitalet lukker ham ud
- Vi har en helt ny video af lejligheden, og det er så klamt, at ingen kan forstille sig det. Havde man bare kunne filme lugten, ville folk brække sig af, at se filmen!

Du kan se videoen herover artiklen

- Det psykiatriske hospital lukker ham ud lige så hurtigt som politiet tvangsindlægger ham. Selvom han fortæller lægerne, at stemmerne vil have ham til at dræbe tilfældige.

- Har vi ikke haft nok situationer i Danmark, hvor uskyldige bliver slået ihjel af psykisk syge, der ikke er ordentligt medicineret? Hvornår er det nok?

- Både jeg og hans to voksne søskende har forsøgt at ringe til enhver, der har med hans sag at gøre – kriminalforsorgen, retten, politiet, kommunen og støttepersonen.

- Om og om igen, men det er som at slå i en dyne.

Hvis bare en ansvarlig politiker læser med her
- Vi har tigget og bedt dem, om at låse ham inde til man har fundet ud af, at medicinere ham, så galskaben ikke bliver ved med at tage over.

- Vores største ønske er, at kommunen vil finde en plads til Alexander i et bofællesskab for psykisk syge, hvor der er uddannet personale til at holde øje med ham.

- Jeg har ikke lyst til, at være mor til en morder og det ender jeg med at blive!

- Jeg elsker min søn overalt på jorden, men jeg er også realistisk og ved hvad situationen vil ende med, hvis myndighederne ikke griber ind.

- Hvis bare en enkelt ansvarlig politikker læser mit indlæg og tager handling på sagen, så vil hele vores families lykke (og samfundets) være gjort.

- Hjælp ham før det går rigtigt galt, slutter moren, der gerne vil høre om du også mener, at der er for lidt hjælp til psykisk syge?

Den værste SMS en mor kan få: Har ikke lyst til at leve

Har du nogen erfaring med det psykiatriske system? Og har du et godt råd til Susan, der er bange.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.