- Mit liv har været et helvede i over syv måneder.
- Fra dag et - efter jeg fik vaccinen - gik mit blodtryk helt amok.
- Om natten er det et sandt mareridt, fordi mit blodtryk bliver tårnhøjt, og det selvom man ligger stille.
Må sidde op og sove
- Det sker stadig hver nat og jeg har måtte vænne mig til at sidde op og sove, ellers går det helt galt.
- Jeg får nu stærke blodtrykspiller, som gør at jeg på nogle tidspunkter af dagen, får et meget lavt blodtryk og frygtelig åndenød.
Mont Blanc og juletræet
Sådan skriver Helle A til nationen! om at være vant til at være rask og rørig - og så pludselig føle, at kroppen lukker ned. Helle har også sendt dokumentation på, at hun var i god form inden stikket - hun vandrede i bjerge og har været rundt om Mont Blanc - og nu vil hun gerne høre, hvor mange andre, der har oplevet det samme.
Hendes brev fortsætter nemlig således:
- I år kunne jeg ikke engang gå rundt om juletræet.
- Måtte sidde ned, mens resten af familien gik rundt og sang.
- Har været på akutmodtagelsen og til diverse hjertelæger adskillige gange, men alle har henvist mig til min egen læge hver gang.
Hvornår er vaccinen ude af kroppen?
- Nogle har endog sagt, at de ikke ved hvad de skal stille op, men alle siger, at de håber, at jeg får det bedre, når vaccinen forsvinder fra kroppen. Men hvornår?
- Jeg føler, at mit liv er sat på pause, skriver Helle.
Coronasyg 70-årig hitter: Se hans tegning
65.763 indberetninger om vaccine-bivirkninger
Lægemiddelstyrelsen holder nøje øje med danskerne og tirsdag opdaterede man statistikken over indberettede bivirkninger ved corona-vaccinen. Efter 13,1 millioner stik er der nu 65.763 bivirkninger.