Helten i den hvide varevogn

Føreren af den hvide varevogn handlede resolut, da en ældre herre kom kørende imod ham med et ordentlig læs grene - på motorvejen. nationen! har talt med et vidne, der synes, føreren har fortjent en buket blomster

Det her er motorvejsafkørslen ved Jægersborg, som BP mener den ældre spøgelsesbilist tog fejl af. Vejen til grenpladsen ligger 50 meter til venstre. Privatfoto
Det her er motorvejsafkørslen ved Jægersborg, som BP mener den ældre spøgelsesbilist tog fejl af. Vejen til grenpladsen ligger 50 meter til venstre. Privatfoto

- Lidt inden afkørslen til Jægersborg blev jeg pludselig standset ved, at en hvid varevogn holdt på tværs af vejen hen over to kørebaner!

- Jeg blev noget forbavset og listede mig inden om den hvide bil.

Hvorfor?
- Forstod ikke, hvorfor den holdt der og delvis spærrede motorvejen.

- Men pludselig forstod jeg.

Aha
Sådan indleder BP et læserbrev i den lokale Lyngby-avis Det Grønne Område om, en dramatisk historie om en mand i 50-års-alderen, der i hendes øjne fortjener stor ros for sin indsats på Helsingør-motorvejen onsdag d. 8. april kl. lidt i 12.00.

BP opdagede nemlig, at føreren af den hvide varevogn, der blokerede den sydgående trafik, trådte ud af bilen for at stoppe en spøgelsesbilist med fuldt læs på traileren, der var på vej i den forkerte retning.
nationen! har talt med BP som gerne vil have at føreren får en buket blomster af den lokale avis. For hans indsats betød nemlig, at et større frontalt sammenstød blev undgået. men ingen har indtil videre reageret på læserbrevet, så BP krydser fingre for at nationen! kan hjælpe. Historien fortsætter nemlig således:

En ældre spøgelsesbilist med trailer
- En ældre herre i en mørk bil (kom) kørende i langsomt tempo med et ordentligt læs haveaffald på traileren.

- Og han ( den ældre herre) så ikke ud, som om han vidste, hvad han gjorde eller skulle gøre.

- Først da føreren af den hvide varevogn sprang ud af sin vogn og forklarede ham, hvad han skulle gøre, forstod han.

- At han skulle standse sin bil og hurtigst muligt vende om.

Kæmpe frontalsammenstød blev sandsynligvis undgået
- Det lykkedes og dermed blev sandsynligvis et kæmpe frontalt sammenstød undgået, slutter BP, der til nationen! oplyser, at føreren af dem hvide varevogn havde noget der godt kunne ligne håndværkertøj på. Og at han var cirka 50 år gammel.

Hvis det er dig - eller hvis du kender personen - så beder BP dig om at skrive til Det Grønne Område, fordi du/han har fortjent en buket blomster.

Du kan også skrive på denne mail, så sørger nationen! for at den bliver ekspederet videre. Vi hører også gerne fra den ældre herre.

85 kommentarer
Vis kommentarer