Hemmelig facebook-gruppe starter shit-storm mod efterskole: Det er meget ubehageligt

Må man starte en shit-storm, hvis man føler sig uretfærdig behandlet?

Gribskov Efterskole er onsdag eftermiddag havnet i en shit-storm.

Skolens facebook-side er blevet bombarderet med dårlige anmeldeser og grove beskyldninger fra unge, der aldrig har sat deres fødder på skolen.

- Korrupte, ulækre og løgner lærere - vil hellere skydes i foden end at lægge den på skolens jord én enkel gang. Simpelthen forfærdelig møg skole, skriver Alexander K.

- Vil hellere spise bræk end at gå på denne lorte skole igen. Alle medarbejderne ligner nogle der har røget skunk. Kontoret lugter stærkt af sved blandet med overbrygget kaffe. Værelserne ligner et asylcenter, ses, skriver Hussain N.

- Lærerne er så latterligt nedværdigende overfor skolens elever, at man skulle tro de var blevet opdraget af Fie Laursen, skriver Tobias B.

Alle tre har sammen med flere hundrede andre kvitteret med at give skolen den lavest mulige karakter på én stjerne.

For 200 kroner
Årsagen var, at en elev, der for nyligt blev smidt ud af Gribskov Efterskole, for at overtræde skolens regler, følte sig uretfærdig behandlet, og skrev et opslag på facebook-gruppen 'Fundamentum', at han udloddede 200 kroner til en heldig vinder.

Alt man skulle gøre, var at give Gribskov Efterskole én stjerne i rating.

Og det fik altså flere hundrede til at anmelde efterskolen, selvom de aldrig har været der.

 

- Jeg må indrømme, at det er selvfølgelig irriterede over, men vi må jo bare tage imod, for sådan er medier og sådan kan man gøre i dag, siger formand for bestyrelsen på Gribskov Efterskole, Torben Nyegaard Olesen, til Ekstra Bladet.

- Jeg synes, at det er meget ubehageligt, for det er ikke fair at gøre det på den måde, men jeg håber, at overdrivelsen er så kraftig, at folk kan se, at det ikke giver nogen mening.

Til kamp for skolen
Flere nuværende og tidligere elever er blevet opmærksomme på de mange anmeldelser, og de er gået ind i kampen for at støtte op om skolen.

-Jeg mener, at det er uacceptabelt af 500+ udefra, skal komme med holdninger omkring skolen, uden at have været her, ELLER ved noget dybdegående omkring handlingerne. Jaja, i får MÅSKE 200 kr. for det, men er det det værd, at ødelægge resten af et skoleår for alle de 100 andre, der stadig går her?, skriver Freja S.

- Det er en fantastisk efterskole, med de beste lærer og jeg kan klart Anbefale den. Jeg synes det er svineri at der nogle dudes, der skal ødelægge skolens gode ry, skriver Casper P.

89 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere