- Jeg er udlært væksthusgartner og det er stort set umuligt at få et job som gartner.
- Og når man er ude og smide sit CV, er det første man støder på en flok polakker.
Større og bedre til at sælge
Sådan skriver Rene M i en af de fire kommentarer, der er skrevet på Fyens.dk's Facebook-profil til den årlige analyse af 35 gartnerier på Fyn fra PKRevision. Analysen viser at 2017 har været det bedste år i 33 år - og grunden til at det netop er 33 år, er at analysen kun er udgivet i 33 år:
- Mange gartnerier er blevet meget større, fordi de har overtaget nødlidende kolleger eller gartnerier, der ventede på et generationsskifte.
- Og de gartnerier, der har købt op, har evnet at skabe stordriftsfordele ud af væksten.
- De er både blevet bedre til at sælge og til at styre omkostningerne, siger gartnerformand Jørgen Andersen til fyens.dk, og i analysen - som du kan se i sin fulde udgave her - kan man læse, hvor godt det går:
- Forbedringen af resultatet i 2017 kom i høj grad af en stigning i omsætningen på 3 %.
- Energi-og produktionsomkostningerne var uændret, hvorimod salgs- og kapacitetsomkostninger var stigende.
Overskuddet vokser
- En stor del af det stigende resultat kom også af, at afskrivninger samt renteomkostninger faldt kraftigt og det betød at det gennemsnitlige overskud steg med 58 % i forhold til sidste år.
- Lønomkostninger steg moderat 2,8 % og må tilskrives en fortsat effektivisering, som gjorde det muligt at reducere antallet af timer pr. kvm. med 6 % og timepris steg fra kr. 189 til kr. 195, eller en stigning på 2,8 %, hedder i analysen, og gartnerformand Jørgen Andersen ser meget lyst på fremtiden - og krydser fingre for, at der også vil ske en stigning i beskæftigelsen, der i dag tæller cirka 5000 medarbejdere:
- Fyn er jo blevet det, vi kalder et brohoved i forhold til medicinsk cannabis.
- Og vi håber meget, at det kan være med til at få de unges øjne op for gartnerbranchen, siger Jørgen Andersen, men hvad siger du?
Kunne du - som Martin ovenfor - tænke dig at arbejde i et gartneri? Og tror du, det er lettere at få job i gartnerbranchen, hvis man er udlænding?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.