Her er det mest synd for bilisterne: 8,2 kilometer på én time

Man kan snildt overhale bilisterne, der er på vej på arbejde i Danmarks store byer. men skal vejene være bredere eller skal flere droppe bilen?

I myldretiden er hastigheden på adskillige danske veje under 10 km/t. Arkivfoto:JP
I myldretiden er hastigheden på adskillige danske veje under 10 km/t. Arkivfoto:JP

- 8 km i timen er i international målestok ikke så ringe endda.

- Man skal gå godt til for at klare det samme til fods.

- Men København tilbyder den frihed, at man i myldretiden kun med beskeden tidsforsinkelse kan komme hurtigt - meget hurtigere end de angivne 8 km i timen - frem på cykel.

Spændende alternativ: Parker og tag cyklen det sidste stykke
- Et spændende alternativ/supplement til den klassiske efterlysning af bedre kollektiv trafik eller mere plads til biler på vejene (der risikerer at forstærke problemerne) ville være oprettelse af parkér og cykl-pladser i passende afstand fra centrum.

Se også: Væk med dem: 960 bilister har ligeså meget plads som 2580 cyklister

Sådan skriver Thomas K på ing.dk i en af de 7 kommentarer en liste over rejsehastigheder i de større danske byer, har fået. Det er Vejdirektoratet, der er blevet bedt af trafikministeren om at udarbejde oversigten over rejsetiden på udvalgte strækninger, og der er taget udgangspunkt i de største byer i Danmark, og for de fire største byer er rejsetiden ligeledes opgjort for de enkelte bydele.


 


Og Thomas er ikke den eneste, der mener at de lave hastigheder, bør få rejsende til at tænke anderledes:

Bilismen er alles problem
- 3 millioner eksemplarer af dette fremragende transportmiddel er den danske bilpark nu oppe på.

- Fantastisk succes, og eneste udfordring er så den, at komme til for hinanden, for denne gigantiske mobilitet.

- Hvis bilismen kun var bilisternes problem, så kunne vi andre være ligeglade.

- Bilisterne udgør så absolut det demokratiske flertal, men de problemer, som flertallet skaber for sig selv og alle andre med sit ekstravagante forbrug af livsbetingelser, er demokratiet så ikke rigtigt i stand til at løse.

Jorden græder
- Jorden græder, bilisterne stønner og vi andre er ufrivillige vidner til mobilitetens konfrontation med sig selv, og kan med stolthed sige, at det her siger alt om det, som vi er oppe imod.

- Se dog på jer selv, hum jer! (Det er nok ikke overbefolkning, der er jordens største problem), skriver Steen R, mens Andy er mere bilvenlig og løsningsorienteret i sin kommentar:

Lær bilisterne at køre istedet for at tale i mobil
- Jeg kører selv ind og ud af København hver arbejdsdag, og en væsentlig del af trængslen kunne fjernes med nedenstående simple tiltag:

  1. Få styr på skiltningen, så den er enkel og let at se, giver mening, og ikke mindst er korrekt
  2. Få bilisterne til at være opmærksomme på bilkørslen, fremfor at tale i telefon, fodre børn, skrive mail og SMS, med meget mere
  3. Få bilisterne til at lægge sig i den mest fornuftige bane for den valgte rute, fremfor at lave desperate forsøg på at komme forrest
  4. Forbyde den tunge trafik i myldretiden.

Men hvad mener du? Skal vejene være bredere eller skal flere tage cykler, busser og tog?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 I myldretiden er hastigheden på adskillige danske veje under 10 km/t. Arkivfoto:JP
34 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere