Her stod Flemming da han tog Postnord-bud på fersk gerning

Hans hund løb ud og hilste på buddet, mens han selv stod i døren - alligevel skrev Postnord-buddet, at der ikke var nogen hjemme kørte med pakken.

Billedet viser min søn, som står i vores hoveddør, hvor jeg stod tirsdag formiddag, mens postbuddet med pakke bilen befandt sig der, hvor billedet er taget fra, skriver Flemming. Privatfoto
Billedet viser min søn, som står i vores hoveddør, hvor jeg stod tirsdag formiddag, mens postbuddet med pakke bilen befandt sig der, hvor billedet er taget fra, skriver Flemming. Privatfoto

- Jeg sad ved morgenkaffen i formiddags, da jeg hørte en dieselbil holde ude på vejen på den anden side af hækken.

- Jeg ventede en tankbil, som skulle komme med olie til mit oliefyr og gik derfor hen og åbnede hoveddøren for at se, om ikke det var den, som var kommet. Det var det ikke.

- Det var derimod en gul postbil, som holdt der.

Budet vendte sig om da jeg åbnede døren
Sådan indleder Flemming h en mail til nationen! om at være hjemme, og få at vide, at man ikke er hjemme. Flemming læste nemlig artiklen om Birthe, der havde vinket til Postnord buddet fra sin lejlighed på 2. sal - men som også kunne læse, at hun ikke var hjemme - og Flemming oplevede nøjagtigt det samme. I svaret fra Postnord nedenfor, kan du læse, at det kan betyde fyring, hvis et bud ikke passer sit arbejde korrekt. Flemmings mail fortsætter således:

- Det kvindelige postbud vendte sig om, da hun hørte hoveddøren gå op, og jeg er næsten 100% sikker på, at vi også havde øjenkontakt.

Hun åbnede skydedøren
- Der er ca. 10 meter fra hvor jeg stod i hoveddøren til der, hvor hun holdt med sin bil. Hun havde åbnet skydedøren i højre side af bilen, og jeg regnede med at hun var i færd med at hente en pakke ud til mig.

- Mens jeg står i døren og venter, ringer min telefon inde i køkkenet.

- Jeg går ind og modtager en kort besked og lader hoveddøren stå åbent, hvis hun nu skulle komme i mellemtiden. Jeg var væk i højst 10 sekunder, og da jeg igen gik ud i døren, så jeg postbilen køre væk!

Hun lagde en seddel - pakken kunne ikke leveres
- Der lå ingen pakker, men i postkassen var der en seddel, at hun kl. 10.26 forgæves havde prøvet at aflevere en pakke, men ingen var hjemme.

- Min hund løb i øvrigt også ud af døren og var ude på gaden og hilse på hende Postbudet.

- Den er vant til postbude, som nogen gange har lidt godt i lommerne i form af hundekiks og andet.

- Jeg har flere gange før oplevet at komme ud til min postkasse og finde lignende beskeder, at man har prøvet at aflevere en pakke, og undret mig over det da jeg har været hjemme på de tidspunkter.

Greb hende bogstaveligt på fersk gerning
- Denne gang greb jeg hende bogstaveligt talt på fersk gerning, og kan endda beskrive hendes udseende.

- Derfor ringede jeg til PostNord på det tlf. nummer, som stod på den seddel, som hun havde smidt i min postkasse for at fortælle om episoden.

- Jeg fik ikke umiddelbart fat i en medarbejder der, men skulle først igennem en hel tast selv jungle, høre en indtalt stemme fortælle om deres egne fortræffeligheder for derefter at høre noget skingert musik før en stemme fortalte mig hvor lang ventetid der i øjeblikket var.

Postnord ville underrette distributionsleder
- Da jeg endelig fik fat i en medarbejder, fortalte jeg om oplevelsen, og vedkommende kunne jo ikke sige andet, end at det ikke var godt nok. Han ville underrette distributionslederen i mit område, og vi aftalte at han gerne måtte ringe mig op.

- Ligeledes aftalte vi at man skulle kontakte det kvindelige postbud for at få hende til at komme ud igen og aflevere min pakke - hvis hun da overhovedet havde den med!

- Jeg havde et ærinde inde i byen kl. 13, og var væk i højst 15 minutter. da jeg kom tilbage, var der en seddel i postkassen med store bogstaver: HAR PRØVET IGEN KL. 13.

Ville gerne have haft en sludder med hende
- Meget uheldigt at hun lige kom forbi i de få minutter, jeg var væk. Jeg ville utroligt gerne have haft en lille sludder med hende om det første besøg.

- Jeg ringede til PostNord igen for at fortælle, at hun nu havde været forbi, men at jeg desværre ikke var hjemme.

- Jeg spurgte også hvornår de mente, at distributionslederen ville ringe til mig? Men jeg fik at vide, at der var et notat, hvor de kunne se, at han eller hun ikke havde tænkt sig at ringe.

- Jeg har aldrig oplevet det samme med GLS eller andre firmaer, som jeg også modtager mange pakker fra, skriver Flemming, der har taget et foto, der viser hans søn, som står i hoveddøren, der hvor Flemming stod mens postbuddet med pakkebilen befandt sig der, hvor billedet er taget fra.

Ingen medarbejdere er i tvivl om reglerne
nationen! har sendt Flemmings oplevelse til Postnord, og bedt om en kommentar – og svar på, om Postnord nogensinde har afskedigt medarbejdere eller givet advarsler pga af den slags ’oplevelser. Og svaret fra chefen for Distribution i PostNord, Michael Frølich, lyder således:

- Der er ikke nogen medarbejdere, der er i tvivl om vores procedurer, eller om at det kan få konsekvenser for ens ansættelsesforhold, hvis man bryder dem.

- Jeg er ked af, at Flemming Hs ikke fik sin pakke, da postbudet var forbi hans adresse i første omgang, og det er virkelig uheldigt, at han ikke var hjemme, da postbudet var forbi med pakken i anden omgang på det tidspunkt, han havde aftalt med vores kundeservice.

Vi følger systematisk op
- Allermest er jeg ked af, at han ikke blev ringet op som aftalt. Den lokale chef forsøger fortsat at få fat på ham, så de kan aftale, hvad de gør, hvis der er noget, vi kan hjælpe Flemming med en anden gang.

- Ved hjælp af pakkenumrene følger vi systematisk op, og selvom vi ikke er i mål endnu, er antallet af klager over postbude, der ikke har ringet på, halveret det seneste år ,skriver Michael Frølich.

470 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere