#Hey: Den opdigtede sexisme

Har du nogensinde debatteret med moderate feminister? Det har jeg ikke. Til gengæld har jeg debatteret med ekstremistiske feminister. De har overtaget kvindekampen og skræmt de moderate væk. Man kan kalde det for feministernes borgerkrig, hvor de ekstremistiske feminister har fordrevet de andre. De virker ligeglade med formålet med kvindekampen, så længe de sidder på tronen af kvindekampen. De er krigere.

Mændene fordriver de også. Jeg har forsøgt at deltage i debatten, og belyse, at de er så ekstreme, at de fremstår useriøse. Alle mine argumenter blev ugyldiggjort grundet mit køn. Vel er jeg en mand, men jeg er ikke et rumvæsen. Jeg er trods alt vokset op med en mor, der har kæmpet for kønsligestilling i både Iran og Danmark. At ekskludere mine holdninger, fordi jeg er en mand, svarer i øvrigt til at mene, at hvide ikke kan deltage i kampen mod racisme rettet mod sorte.

Med deres brystvortesnak  og æstetiske menstruationsbegivenheder, har de fjernet fokus fra det vigtige. Mens man ser ’Den anden kvindekamp’ på DR2, hvor kvinderne i dansk-etniske familier bliver frihedsberøvet og seksuelt undertrykt, kan man i medierne se, at kvinder fra Dansk Kvindesamfund, som skulle forestille at være repræsentanter i kampen mod kvindeundertrykkelse, har travlt med ligegyldige internetinitiativer. F.eks. en ’Free The Nipple’-kampagne, hvor man kan se Helena G. Hansens frit hængende bryster på Roskilde Festival. Du hørte rigtig, hun slipper brystvorterne fri. 

Helena er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund. Hun har, sammen med næstforkvinde, Ulla Tornemand, og styrelsesmedlem, Sara Ferreira, stiftet Facebooksiden, 'Stop Sexisme'. Her kan borgere dele sexistiske oplevelser med hinanden. Med det forbehold at ovenstående kvinder administrerer siden autoritært. Jeg læste et opslag fra en kvinde, der var usikker på, om en hundeejer havde fløjtet efter hende eller den hund, han gik tur med. Sidens medlemmer og administratorer blev lynhurtigt enige om, at det var sexisme. Sidens retningslinjer er nemlig således, at man ikke må stille spørgsmålstegn ved de sexistiske historier, der bliver delt. Skulle der være nogen, der kommenterede, at den slags ikke bør opfattes definitivt som sexisme, fordi det er normalt at fløjte efter hunde, så bliver deres kommentar slettet af Helena G. Hansen eller de to andre administratorer.

Endnu værre var det, da en tilfældig dreng havde oplevet kærlighed ved første blik, og søgte en pige, der havde smilet til ham i bussen om morgenen. Han delte et billede af sig selv på sin tidslinje, hvor han stod med et skilt med sit telefonnummer. Det blev opsnappet af femininjaerne, som de kalder sig selv, og delt på ’Stop Sexisme’-siden. Her blev det straks vurderet som sexistisk og upassende forfølgelse af pigen.

Dansk Kvindesamfund er, som organisation, uundværlig. Jeg beundrer deres kamp for ligestilling. De har fokus på at bekæmpe undertrykkelse – ikke bare af danske kvinder, men også af indvandrerkvinder i Danmark. Kritikken i denne klumme er derfor ikke rettet mod Dansk Kvindesamfund som helhed. Den er rettet mod dem, som hiver kvindeundertrykkelsesdebatten ned på så ynkeligt et bundniveau, at ingen gider lytte. 

Astrid Stampe, der var forkvinde i Dansk Kvindesamfund, da kvinderne fik stemmeret i 1915, ville nok vende sig i graven, hvis hun så, hvordan nutidens styrelsesmedlemmer undergraver organisationens vigtighed med ’Free The Nipple’-kampagner og opdigtet sexisme.

Følg Ekstra Bladets Hey-hold på de sociale medier - klik på nedenstående links:

Instagram

Facebook

Twitter

Og så kan du også følge de tre bloggere på Snapchat - Her er brugernavnet: ekstrabladethey

(Snapchat-brugere - tag et billede i Snapchat af nedenstående foto, så følger du automatisk Hey-bloggerne på Snapchat.)

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen