Hjemmegående mor undrer sig: Hvorfor arbejder kontanthjælpsbørn ikke?

Det er som om, folk tror, at bare man jamrer nok eller kigger op mod himmelen, så bliver ens pung fyldt op, skriver Nadia G i et debatindlæg, hvor hun også lufter ideen, at de fattiges børn bør bidrage ved at gå på arbejde 

Bør børn, hvis forældre er på offentlig forsørgelse, sendes ud og arbejde? Arkivfoto: Anthon Unger
Bør børn, hvis forældre er på offentlig forsørgelse, sendes ud og arbejde? Arkivfoto: Anthon Unger

- Man skal passe på med at være bedrevidende når det kommer til mennesker, der af forskellige grunde, kommer i klemme i vores samfund.

- For du virker jo selv til at have godt styr på dit liv.

Ikke alle er så heldige
- Men til forskel fra den enlige mor, har du jo en mand der går på arbejde og leverer jeres indkomst at leve af.

- Du har haft overskud rent mentalt og nok også via dine uddannelser (2 stk betalt af den danske stat må man antage) til at drage den beslutning, at du hellere ville gå hjemme og være husmor for din mand og jeres børn, end at bidrage med et arbejde til jeres fælles økonomi!

- Ergo er du så heldig at du KAN gøre det! Du er altså IKKE ramt af sygdom, der kaster dig ud i alle mulige og umulige systemer og uheld, der til sidst sender dig på en social deroute hvor du ender på kontanthjælp!

Sådan skriver Hanne B i en af de 69 kommentarer, debatindlægget fra husmor Nadia G har fået på politiken.dk. Og Hanne er ikke den eneste, der synes at Nadia G - der i sit indlæg bl.a. spørger, hvorfor man sætter man børn i verden, når man er på kontanthjælp, og hvorfor ingen af de fattige familiers børn - som Politiken har skrevet om tidligere - ikke er sendt ud for at tjene deres egne penge.

Fik barn da jeg var ludfattig - det blev et fantastisk menneske
- Jeg satte et barn i verden, ludfattig, på SU uden en krone, følte mig vildt værdig, og jeg har skabt et fantastisk menneske der nu går omkring og beriger vores samfund både økonomisk, materielt, og menneskeligt, skriver Eva l i en Facebook-kommentar til samme artikel, og Filukka J synes, at debatten er decideret 'kvalmende':

- Nu skal bedrevidende mennesker sidde og dømme, hvem der har ret til børn og cola. Hvem der har ret til kæledyr eller cigaretter.

Se også: Rengøringsdamens datter skriver brev til rig minister

Tramp eller Trump på de fattige
- Hvordan skete det lige, at fattige mennesker skulle blive skydeskive for folks indebrændte frustrationer.

- Hvornår blev en af de få gratis ressourcer, kærlighed forbeholdt middelklassen med ret til at pege fingre af dem der har mindre end dem?

- Alt skal tages fra dem, som næsten intet har, især deres værdighed.

- Tramp på dem, eller Trump på dem i den konservative liberale ånd, som snart æder alt nåde og næstekærlighed til gengæld for grådige skattelettelser. 

Enig: Hvorfor får folk børn de ikke kan forsørge?
- FØJ, skriver Filukka, mens Maria L er mindre fordømmende og mere enig i sin kommentar:

- Jeg har altid været i arbejde, men med en relativ lav løn, ville rigtig gerne have haft et barn mere, men havde ikke råd, så kun et barn til mig.
- Har også af og til tænkt, hvorfor får folk børn de ikke kan forsørge, skriver Maria.

Hvad mener du? Synes du børn af kontanthjælpsmodtagere skal sendes i arbejde?

 

354 kommentarer
Vis kommentarer