- Man kan vel sige at kineserne viser rettidig omhu.
Sådan skriver Knud P i en kommentar på Politikens Facebook-profil, der er blevet rost (23 likes) og kritiseret (10 vrede smileys).
Politiken kan nemlig fortælle - med den ansete avis New York Times som hovedkilde - at et medlem af den kinesiske elite har lækket en større samling dokumenter, der viser, hvordan det kinesiske kommunistparti fortsætter og planlægger sin håndtering af muslimske mindretal i den vestlige Xinjiang-provins på grænsen til Pakistan, Afghanistan og Centralasien.
USA: Kina indespærrer muslimer i 'koncentrationslejre'
Karantæne for at kureres
Ifølge The New York Times er op mod 1 million muslimer således siden 2015 sendt i interneringslejre og fængsler, og de i alt 403 sider afslører bl.a., hvordan embedsmænd i det lokale styre i 2017 skulle svare, hvis de fik spørgsmål fra nogle af de internerede personers børn, der f.ex. boede og studerede i andre dele af landet:
- Jeres familiemedlemmer er blevet inficeret med den radikale islamismes virus og skal i karantæne og kureres, lød et forslag til et officielt svar f.ex., og Knud er ikke den eneste, der synes, at Kinas opførsel er helt på sin plads:
- Ved Politikken godt, hvor mange problemer, der er i hele Sydøstasien med radikale muslimer, skriver Thomas L f.ex. i en kommentar, der har fået 9 likes, mens Teddi T sammenligner det kinesiske styre med Tyskland i 1930'erne:
Kina ligner nazityskland og Danmark er et pandaland
- Kina er ikke et hak bedre end nazityskland, bortset fra at verden sidder på hænderne fordi de har økonomiske interesser.
- Danmark er endda et pandaland, skriver Teddi, og på New York Times egen facebook-profil, bliver der også refereret til nazi-tiden:
- Jeg mener, at vi udkæmpede en verdenskrig på grund af nogef, der minder om den slags, skriver Michael P således.
Danmark og 21 andre lande kritiserede Kina i juli måned, og opfordrede landet til at 'opretholde de højeste standarder for fremmelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder', og en del nationen!-debatører mente, at Danmark skule sige nej til at modtage de to pandaer, der kom i april måned, fordi det nu er blevet sværere at kritisere Kina, men hvad tænker du?
Pandaer i shitstorm: Bliv i Kina