Holder alle pause?: Se Peters video fra Borgerservice

Peter måtte vente halvanden time på at få et midlertidigt sundhedskort - i et venteværelse, hvor der var næsten mennesketomt. Kommunens svar er, at man betragter ventetiden som 'en fejl'. 

Det var en frustreret Peter, der ventede på Borgerservice. Privatoptagelse

- Hej.

- Jeg skriver, fordi jeg synes det ser ud som at medarbejderne på Borgerservice misbruger bookingsystemet til at afvise at betjene borgerne.

- Eller sagt på godt dansk: bruger bookingsystemet som en undskyldning for at slippe for at udføre det arbejde, de er ansat til at udføre.

Man skulle møde personligt op
Sådan indleder Peter K et brev til nationen! om den langstrakte oplevelse han fik, da han mandag var på Borgerservice på Brønshøj Bibliotek. For mens Peter sad og ventede på sit papir, så bemærkede han at 'nummertavlen' skiftede, uden at der var folk, der blev betjent. Og det synes han er mystisk, og i det svar, kommunens borgerservicechef har sendt til nationen!, bliver oplevelsen da også kaldt en fejl. Peters brev fortsætter således:

- Jeg havde bestilt et nyt sygesikringsbevis, og skulle til lægen samme dag.

- Så jeg skulle blot have et midlertidigt sundhedskort. Jeg troede egentlig, man kunne gøre det via borger.dk, men man skulle møde personligt op.

Kom kl. 13.55 og fik en tid ti kl. 15.24
- Jeg ankom 13:55, og fik min tid kl. 13:57. Jeg kunne komme til kl. 15.24.
- Man kan se tidsstemplet i bunden af kvitteringen helt i starten af videoen.

- På et tidspunkt, mens jeg venter i det næsten mennesketomme venteværelse, kigger jeg så skærmen, og ser at der er angivet 3 betjeninger, siden jeg trak min kvittering kl. 13:57.

- Disse betjeninger er foretaget samlet kl. 14:15 og 14:23. Derudover fremgår det af skærmen, at der ikke har været eller er øvrige reservationer.

Holder de pause allesammen?
- Holder de pause alle sammen,

- Dvs. at der på et hvilket som helst tidspunkt er mindst to-tre ledige medarbejdere, fem ledige computere, ingen andre at betjene.
- Ikke desto mindre bliver man bedt om at vente på sin tur i køen kl. 15:24, slutter Peter sit brev, som nationen! har bedt Københavns Kommune om at kommentere. Og det vil Line Friedrichsen, Borgerservicechef i Københavns Borgerservice gerne:

- Jeg vil gerne slå helt fast, at det er en klar forventning og et krav, at borgerne serviceres hurtigst muligt uanset tidsbestilling. Det er ikke sket her og det beklager vi.

Chefen: Jeg betragter situationen som en fejl
- Jeg ved at medarbejderne tilstræber det, og derfor betragter jeg situationen her som en fejl. Dem forsøger vi at undgå, så vi kan leve op til de forventninger københavnerne og vi selv i borgerservice har til vores service.

- Vi har i Københavns Kommunes Borgerservice altid fokus på, at vores medarbejdere skal hjælpe borgerne så godt og hurtigt som muligt videre.

Vi kan ikke være tilfredse med den ventetid
- Videoen fra borgeren viser, at han oplever en ventetid, der er længere end både borgeren og vi i Københavns Kommune selv er tilfredse med.

- Det arbejder vi på at undgå og vi ved godt, at en overgang til øget tidsbestilling er en ny måde at yde service på, som oftest viser sig at være bedre service - når det er sagt skal man kunne komme ind fra gaden og få en optimal borgerservice, skriver borgerservicechefen, men hvad tænker du?

 

196 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere