Holger er ligeglad med fredning: Hvis der kommer en ulv så skyder jeg den

To gange har ulven gnasket i Holgers får - næste gang er han klar med en kugle.

Her ses den første ulv filmet i Danmark. Video: LandTV

- Næste gang er mine unger et bytte for Ulven.

- Ulven kan ikke vælge bytte, om det er en kalv eller et får eller en lille dreng eller pige - byttet skal bare nedlægges.

- Ikke på grund af ondskab, men på grund af sult.

Skyder den - også selv om den er fredet
Sådan skriver Palle G i en af de pt 28 kommentarer, nordjyske.dk's læsere har skrevet om fåreavler Holger, der skyder for at dræbe, hvis han ser en ulv.

Holger fik nemlig besøg af ulve to gange i efteråret - den ene gang blev et får skambidt, den anden gang dræbte ulven et får - og han synes, det er helt galt, at ulven åbenbart er mere værd end hans dyr:

- Hvis der kommer en ulv her igen - og jeg får muligheden - så skyder jeg den. Også selv om den er fredet...

Jeg forstår ham godt
- Det kan ikke passe, at der skal tages mere hensyn til ulve end til husdyr, siger Holger til nordjyske, og skal man tro kommentarerne - og de likes, der bliver givet - så skal han bare skyde løs:

Se også: Til alle dumme og bange danskere: Læs her inden du skyder en ulv

- Jeg forstår ham godt.

- De personer der råber på dyrevelfærd er forhåbentlig ikke de samme, der ønsker, at ulve skal have lov til at rasere, skriver Hans Jørgen F, mens Sidse E tilhører det mindretal. der synes at ulven skal være fredet:

Der er rigeligt af mad til ulvene
- Til maj er det fem år siden, at vi så en ulv derude, senere på dagen var vi nede ved fjorden, og så de flotteste ulve potespor og to fåre lig.

- Vi valgte at lade være med at sige noget til folk i området, fordi der er indtil flere dårlige jægere derude.

- Der er også rigeligt af mad i området til ulven både rådyr og masser af fugle.

- Der færdes heller ikke børn alene, vi har i hvert fald ikke set nogen børn derude i alle de år vi boede der.

- Ingen tvivl om at det er forfærdeligt at se sine dyr lide, men derfor syntes jeg nu alligevel at ulven forsat skal være fredet, skriver Sidse E, men hvor ligger du i ulvedebatten?

Ulven er i dag omfattet af EU's naturbeskyttelsesdirektiv (artikel 12), som forbyder både jagt og regulering.

Kun under helt særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til at nedlægge enkeltindivider, under forudsætning af, at bestandens bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde ikke bliver truet.

419 kommentarer
Vis kommentarer