Hospital afviser: Marianne skal lade hætte blive hjemme

Min mor har fået mulighed for at låne en såkaldt kølehætte, som skal hjælpe hende til at beholde håret. Men Odense Universitetshospital vil ikke lade hende bruge den, skriver Malene, der er desperat. Kemo-behandlingen begynder nemlig i morgen kl. 9.30.

Marianne (tv) med sit hår, og hætten, som hun mener kan redde det. Det er Kikki Bulskov, der bærer hætten - hun har  modtaget kemobehandling med kølehætte på Hillerød Hospital, som ifølge Mariannes familie er det eneste i Danmark, der tilbyde kølehætte til kemo-patienter.
Marianne (tv) med sit hår, og hætten, som hun mener kan redde det. Det er Kikki Bulskov, der bærer hætten - hun har modtaget kemobehandling med kølehætte på Hillerød Hospital, som ifølge Mariannes familie er det eneste i Danmark, der tilbyde kølehætte til kemo-patienter.

- I morgen, torsdag, starter min mor i kemoterapi.

- Hendes brystkræft har spredt sig til hele kroppen, og det ser mildest talt elendigt ud. Kemoen er kun livsforlængende, og hun vil tabe sit hår på rekordtid.

- Hun har fået mulighed for at låne en kølehætte, som skal hjælpe hende til at beholde håret. Men Odense Universitetshospital vil af PRINCIP ikke lade hende bruge den.

- På trods af, at vi selv medbringer hætten, monterer den og er tilstede under hele behandlingen, er det blevet afvist af OUH.


Sådan ser en kølehætte med udstyr ud - foto fra Hillerød Hospital, som ifølge familien er det eneste i Danmark, hvor kølehætten tilbydes.

Har altid gjort en dyd ud af gøre noget ud sig selv
Sådan indleder Malene B et brev til nationen om den dobbelttriste situation hendes mor er havnet i. For ikke nok med at moderen Marianne kæmper for sit liv, så har hospitalet sag nej til at hun må medbringe en lånt kølehætte, der kan redde hendes hår-pragt. nationen! har givet odense Universitets Hospital mulighed for at kommentere brevet og svare på, hvorfor de siger nej til medbragte kølehætter på kemo-afdelingen - det svar kan du læse nedenfor. Malenes brev, som du familien håber du vil dele, så så mange som muligt kan læse sagen, fortsætter således:

- Min mor er en fantastisk, livsglad og smuk kvinde. Hun har altid sat en dyd i at gøre noget ud af sig selv.

- Jeg beundrer, hvordan hun dagligt prioriterer at bruge energi på sit udseende - for det er i dén grad en prioritet, når man er så syg, som hun er.

 

Så jeg forstår ikke hospitalet
- Så jeg forstår ikke, hvorfor hospitalet ikke vil lade hende bruge den.

- Når man kæmper kampen mod en så ond sygdom, så er det SÅ vigtigt, at hun ikke kun ser en syg person i spejlet eller i sine børnebørns øjne.

- Hvorfor er det, at man i en i forvejen svær situation skal være offer for sådan en magtkamp? Hvorfor er det, at man som patient skal kæmpe for at bevare sit hår, når det nu er min mors sidste ønske at tage herfra med en grå page???

- Kampen er heldigvis IKKE slut endnu! Min mor starter kemo i morgen torsdag d.11/4 kl.9.30, så vi har hele natten til at få hospitalet til at revurdere beslutningen, skriver datteren, der har sendt billeder af mor og af den omtalte kølehætte med.

Overlæge: De fleste andre tilbyder heller ikke kølehætter
Ledende overlæge Peter Sørensen, Onkologisk Afdeling R.Odense Universitets Hospital, skriver i dag til nationen!, at hospitalet generelt vil strække sig langt for at imødekomme patienternes ønsker, og at det kan være en svær balance, men at man hele tiden forsøger at gøre deres bedste. Men kølehætter er der ikke plads til:

- På OUH tilbyder vi lige som de fleste andre offentlige hospitaler i Danmark ikke behandling med kølehætter for at modvirke hårtab ved kemobehandling.

De kræver plads og tid
- Udfordringen med kølehætterne er bl.a., at de kræver både ekstra plads og tid i ambulatoriet.

- Typisk kræver en behandling med kølehætte, at opholdet på ambulatoriet forlænges med 1-2 timer. Det er både plads og tid, som skal tages fra andre patienter.

- Det skal også nævnes, at der faktisk er alternativer til den hårtabende behandling.

- Det er derfor også noget, vi plejer at drøfte med patienten, hvis det er vigtigt for den enkeltes livskvalitet, skriver overlægen, men hvad tænker du?

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Marianne (tv) med sit hår, og hætten, som hun mener kan redde det. Det er Kikki Bulskov, der bærer hætten - hun har modtaget kemobehandling med kølehætte på Hillerød Hospital, som ifølge Mariannes familie er det eneste i Danmark, der tilbyde kølehætte til kemo-patienter.
139 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere