Hoster og har feber: Men Søren vil ikke belaste systemet

Har du nogen symptomer på corona - og har du tænkt, at du ikke vil belaste systemet? Så er du ligesom Søren

Sundhedsministeren gav på pressemødet en orientering om omfanget indlæggelserne og understregede i den forbindelse, at der er markante mørketal med folk som Søren, der ikke er blevet testet, men stadig godt kan være syge. Video: Anthon Unger

- Hej EB.

- Jeg synes i har en del gode meningsundersøgelser.

- Er det ikke ved at være tid til at undersøge, hvor mange procent, der reelt sidder derhjemme med Corona-symptomer.

Hvad er symptomerne på COVID-19, og hvor alvorlig er sygdommen?

Man udvikler symptomer mellem 2 og 12 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage. 

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, evt. tør hoste og feber. Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus. Man har som regel ikke brug for lægehjælp, hvis sygdommen går over i dette stadie. 

Nogle personer udvikler sværere sygdom, og får efter 4 til 7 dage forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød, og nogle udvikle lungebetændelse, som kan blive så svær, at man skal indlægges.

Det er meget forskelligt hvor længe man er syg. Hos personer med mild sygdom vil symptomerne forsvinde i løbet af 4-6 dage, mens man kan være syg i mange uger, hvis man udvikler svær sygdom.

Den viden vi har viser, at langt de fleste der smittes med den ny coronavirus kun får milde symptomer, mens en mindre del bliver så syge at de skal indlægges på sygehus. 

Ved udbruddet i Kina sås, at 80% fik milde symptomer, ca. 15% blev meget syge og måtte indlægges, mens 5% blev så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling blev nødvendigt. Ud fra den viden man har på nuværende tidspunkt estimerer Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at mellem 0,3 og 1 % af smittede vil dø af COVID-19. 

Langt hovedparten af de alvorlige tilfælde er set hos ældre, især ældre over 80 år, og personer med kronisk sygdom og svækkelse. Du kan læse mere om, hvem der er i særlig risiko for alvorlig sygdom nedenfor, og hvad vi anbefaler, hvis du er i særlig risiko.

Kilde: Coronasmitte.dk

Hjemme med milde symptomer
Sådan indleder Søren, der åbenbart er flittig læser af Ekstra Bladet og tilsyneladende en af dem, der også stemmer, når læserne får muligheden, et brev til nationen! om at have sat sig selv i hjemmekarantæne - og sidde og tænke på, hvor mange andre der mon har gjort det samme.

- Jeg sidder nu selv på 4. dag herhjemme med særdeles milde symptomer.

- Alle de kendte: Feber, tør hoste, hurtigt forpustet, svage smerter i brystet/lungerne.

Kender en del i samme situation
- Jeg kender en del personer, der er i samme situation.

- Vi ønsker ikke at belaste sundheds-systemet med disse milde symptomer, skriver Søren, der altså godt kunne tænke sig at høre, hvordan dine luftveje og din temperatur har det lige nu.

Se også: Gert på 67 snydt for boller i karry: Ødelagt af corona

Stort mørketal
Ifølge Sundhedspolitisktidsskrift.dk er det kendte antal smittede kun de registrerede smittede, og de skriver, at der er meget stort mørketal.

I dag kl. 14.03 er der i Danmark 898 smittede, fire døde, to raskmeldte (usikkerhed om, hvorvidt tallet er en eller to). Mandag er der 62 indlagte og ti på intensiv. Alene i Kolding blev der mandag formiddag indlagt 14.

272 kommentarer
Vis kommentarer