Hun læser eb.dk hver dag: Nu vil færøske AnnaElisabet have ordet

Politikerne aner ikke noget om almindelige mennesker, flygtninge skal tilpasse sig og folk i Afrika føder for mange børn. AnnaElisabeth har bedt om ordet

Det smukke par er min datter Joanida og min svigersøn. Jeg nævner hende, da hun fra begyndelsen var en stor hjælp til opsætning af mobil og iPad og hun læste igennem med mig. Hun studerer nu til sygeplejerske i København, og mor er stolt, skriver AnnaElisabeth.
Det smukke par er min datter Joanida og min svigersøn. Jeg nævner hende, da hun fra begyndelsen var en stor hjælp til opsætning af mobil og iPad og hun læste igennem med mig. Hun studerer nu til sygeplejerske i København, og mor er stolt, skriver AnnaElisabeth.

- Jeg kan blive noget så træt af eliten, de velstillede, de rige, de kongelige.

- De har ingen anelse om, hvordan de mindre heldige mere overlever end lever. Floskler som: enhver er sin egen lykkesmed og sådan gjorde vi... siger mig mere om deres uvidenhed overfor mennesker de aldrig kommer til at omgås.

De rige ved ikke hvordan de fattige har det
Sådan indleder AnnaElisabeth et debatindlæg om - ja, om den måde vi har indrettet vores samfund og verden på. AnnaElisabeth er en af Ekstra Bladets færøske læsere - hun skriver, at hun er på eb.dk hver dag, nu hvor hendes datter har hjulpet med at få mobilen og iPad'en til at virke- og hun synes, at det er hendes tur til at komme på. Så værsgo, her er AnnaElisabeth for fuld færøsk udblæsning:

- De velstillede har en velstillet omgangskreds, de har det sociale netværk og de aner ikke hvordan det er at være 'svag' og at leve fra hånden til munden hver dag, hvor alt handler om økonomi.

Og de fattige ved ikke hvad man skal gøre
- Den slags tapper for kræfter, og når de svages omgangskreds er i samme situation, er det svært at vide, hvor man skal begynde? De har ikke selvtilliden modet, de kender ingen der har gjort det før dem.

- Udsigten er håbløs og dog ind i mellem findes der en person, der har modet kræfterne til at bryde ud. Men de er en undtagelse.

- Baggrunden bør ikke være en undskyldning for at tage ansvar for sig selv resten af livet.

Politikerne er heller ikke overbevisende
- Desværre ved politikerne det heller ikke længere, arbejder-politikeren findes ikke mere. Som f.eks, David Cameron der har arvet titlen,  selv har gået på kostskole, aldrig har stået en dag på en fabrik.

- Helle Thorning der aldrig blev en overbevisende social demokrat,dertil var der for meget Gucci.

De burde arbejde mindst 1 år
- Det burde være en pligt for hver eneste politiker, at være ude i arbejdslivet mindst et år, for at få indfølingsevne forståelse for manden/kvinden på gulvet. Ikke at jeg tror de altid har det så nemt, for de skal virkelig tåle meget.

- Trump så kugleskør som han kan være, er alt andet end politisk korrekt og mon ikke det også er derfor han blev valgt. Vi er efterhånden ved at blive kvalt i politisk korrekthed.

Flygtninge skal indordne sig
- Ukritisk har Europa taget mod flygtninge migranter. Jeg synes de er nogle frygtelige billeder fra Syrien og ja de skal hjælpes, men med fornuft.

- Dem der kommer til Europa må og skal ville Europa. Man kan ikke komme fra middelalderen og tage den med sig ind i et moderne samfund og så fortsætte med at leve i middeladeren, uden at indordne sig efter noget som helst.  

Ellers må de tage til et andet land
- Så må de tage til et land der passer til deres værdier.

- Fattigdommen i Afrika er forfærdelig, hungersnød og udsultede børn synes uendelig. Det var horribelt at se de første tv-billeder, men nu har folk set det.

Og folk i Afrika får for mange børn
- De får alt for mange børn som de ingen ressourcer har til overhovedet. En ét-barns politik ville være fornuftig, oplysning og planlægning burde være en del af hjælpepakken. 

Og så får gerningsmænd og mobbere alt for lang snor
- Ansvar må revurderes, som f.eks ved mobning, hvor de voksne vil have ofret til at forstå, at mobberen ikke altid har haft det så nemt, så nu skal det stakkels barn foruden mobning også forstå mobberen

- Men sådan er der alle mulige situationer, hvor gerningsmanden får alt for lang snor.

- Dårlig opførsel skal aldrig forsvares. Aldrig, slutter AnnaElisabeth, der har sendt dette flotte foto fra Færøerne.

 

 

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Det smukke par er min datter Joanida og min svigersøn. Jeg nævner hende, da hun fra begyndelsen var en stor hjælp til opsætning af mobil og iPad og hun læste igennem med mig. Hun studerer nu til sygeplejerske i København, og mor er stolt, skriver AnnaElisabeth.
64 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere