Ibrahim fik asyl i 1998: Nu vil han godt have sin lejlighed

Han klarede sig selv de første 13 år, og nu siger kommunen at de ikke kan hjælpe ham med en bolig - bl.a. fordi han ikke har haft sin egen bolig. Ibrahim beder dig om hjælp

- Hej. Jeg kommer til Danmark som 'Azylmand' og i 1998. jeg får opholdstilladelse.

- Jeg får at vide, at jeg har ret til lejlighed og hjælp til møbler, men det beder jeg ikke om: Jeg kunne bo hos min fætter og bror.

- Alt var også godt indtil omkring 2011, hvor jeg fik meget problem.

Har ikke fået hjælp til lejlighed endnu
Sådan indleder 44-årige Ibrahim F et brev om den triste situation han er havnet i. For efter mange med arbejde som bl.a. chauffør og eget rengøringsfirma, blev han skilt, syg og mistede sin indtægt. Og siden da har han faktisk forsøgt ar råbe kommunen op. Ibrahims brev - som han håber du vil dele, så så mange som muligt ser det - fortsætter derfor således: 

- Jeg kontaktede og kommunikerede med alle  - også regeringen - for at få hjælp, men indtil i dag har jeg ikke fået noget hjælp til en lejlighed.

- For ikke så længe siden sendte Københavns Kommune mig et brev, hvori de forklarede mig, at jeg i 2012 havde haft mulighed for at få en lejlighed, men at jeg ikke svarede på tilbuddet.

Drømmer om et stille og roligt liv
- Men det mener jeg ikke er sandt - min telefon er altid i mit øre, og jeg kontrollerer posten på en regelmæssig basis.

- Nu må jeg leve på gaden, og risikerer at miste min opholdstilladelse.

- Jeg drømmer om at leve stille og roligt og om at kunne afslutte denne situation.

- Jeg er klar til at starte et normalt liv, til at arbejde som normale mennesker, til at kommunikere med familien og til at smil - at leve, fordi i dette øjeblik er jeg tom og træt.

- Jeg har en psykiater - han ved alt om min tilstand - og min situation er ikke let. Det er afgørende vigtigt at jeg får en lejlighed - eller to værelser - så jeg kan få en adresse og se min datter, skriver Ibrahim F, der læser med i kommentarerne.

Hvad kan Ibrahim gøre for at få et sted at bo - nu hvor kommunen ikke vil hjælpe ham?

Hvis du har kendskab til en bolig med to værelser i Storkøbenhavn til 5-7000 kr pr. måned, kan du sende en mail med information her.

334 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere