Ikke mere Hjem-Is i Gellerup: Hel flok røvede bilerne

Folk i byen er blevet mere sure, og flere steder i landet er Hjem-Is bilen så bange for at køre, at de helt har droppet områderne

- Vi oplever desværre, at der er nogle ghettoer, hvor vi må stoppe med at køre på grund af tyveri, chikane samt enkelte tilfælde med chauffører, der er blevet overfaldet.

Kom lidt for tæt på Gellerup
Sådan siger Hjem-Is chef Frank Waller til metroxpress, der i dag kan fortælle at århus-bydelen Gellerup og Københavner-bydelen Tingbjerg er slettet fra Hjem-Is' rutekort. Og at Vollsmose i Odense kun bliver betjent i fredelige perioder. 

- Der kunne komme en hel flok og røve bilerne.

Netto-butik tvunget til at lukke: Bukker under for tyveri

Folk skriver: Sluk den forbandede klokke
- Det er ikke mere end et par måneder siden, at vi fik stjålet is, da vi kom lidt for tæt på Gellerup, Hjem-Is' mand i Århus, Frank Sørensen, men direktøren fortæller at problemet er landsdækkende:

- Lunten er blevet kortere generelt.

- Hornet bliver brugt hurtigere, og fingeren bliver brugt hurtigere.

- Folk skriver klager såsom ’sluk nu den forbandede klokke’.

- Men helt ærligt, vi kommer med is, og du kan max blive generet to minutter hver 14. dag. Hvor slemt kan det være, siger Frank Waller.

Men hvad siger du? Kunne du finde på at give fingeren til en Hjem-Is-chauffør - og skrive et klagebrev over klokken?