Indvandrerkone ville arbejde: Jaloux mand sagde nej

Adskillige jobcentermedarbejdere i København har oplevet kvinder, der ikke ønsker at arbejde med mandlige kollegaer. Det hænger ofte sammen med pres fra en ægtefælle eller et andet familiemedlem.

Mere end 100 københavnske jobcentermedarbejdere har oplevet, at ledige etniske minoritetskvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Jens Dresling
Mere end 100 københavnske jobcentermedarbejdere har oplevet, at ledige etniske minoritetskvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Jens Dresling

- At nogen kan blive overrasket over situationen siger kun lidt om hvor naiv og verdensfjern vedkommende er.

- Desværre er der rigtig mange af den slags.

- Indvandrerkvinderne kan takke utopisterne og naivisterne i blandt os for deres fastlåste situation.

Rejs dig op hvis der kommer en mand
Sådan skriver Torben H i en af de 150 kommentarer, der er skrevet på Berlingskes Facebook-profil, om en undersøgelse fra København, der viser, at ledige etniske minoritetskvinder bliver presset af familie og omgangskreds til at sige nej til job eller aktivering.

En af de etniske kvinder, der har deltaget i undersøgelsen, siger f.ex:

- Han ville ikke have, at jeg gik på sprogskole. Han blev ved med at sige, at hvis der var en mand ved siden af mig, så skulle jeg rejse mig op.

- Han sagde, at det var skamfuldt, hvis jeg arbejdede, og hvis ikke kontanthjælpen afhang af deltagelsen på sprogskolen, så havde jeg nok heller ikke fået lov.

Se også: Respekt til Ali: Sladrer om ung hjemmegående somalisk mor

Han var jaloux
Og Berlingske har talt med en anden kvinde, der mener, at hun har 'spildt' ti år i Danmark, fordi hun ikke måtte gå på sprogskole og tage et arbejde:

- Han sagde bare nej, nej, nej, hver gang jeg spurgte. Han var meget jaloux og ville ikke have, at jeg gik i skole med mænd.

- Jeg gik derhjemme og græd og tænkte: 'Hvad laver jeg her'.

- Men hver gang fik jeg nej til at begynde i skole eller at arbejde, siger kvinden, og
undersøgelsen - som bygger på interviews med etniske minoritetskvinder og en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 400 jobcentermedarbejdere - viser således, at de to kvinder ikke er alene:
 

Kvinder siger op
1. Flertallet af de jobcentermedarbejdere, der har besvaret undersøgelsen, oplever, at social kontrol af etniske minoritetskvinder udgør en reel barriere for beskæftigelse.

2. Hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet, at ledige etniske minoritetskvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

3. Hver femte jobcentermedarbejder har oplevet ledige etniske minoritetskvinder, som har afbrudt deres ansættelse eller praktikforløb pga. pres fra familie eller omgangskreds.

4. Hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet kvinder, der ikke ønsker at arbejde på en arbejdsplads med mandlige kollegaer, og mere end halvdelen af disse jobcentermedarbejdere siger, at det hænger sammen med pres fra en ægtefælle eller et andet familiemedlem.

Vi fortalte det for mange år siden
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard siger til avisen, at hun er 'overrasket og rystet over, at det er så omfattende et problem', men Karen W - der også er Berlingske Facebook-ven - forstår slet ikke den reaktion:

.- Efter 30 år med social kontrol begyndte de første politikere at blive overrasket over dette underlige fænomen.
- Så det går da lidt fremad, at de nu bliver overrasket over, at social kontrol ikke kun handler om tvangsægteskaber.
- Jeg ved, at de ved det, fordi vi var mange, der fortalte dem det for mange år siden.

- Men det lyder også ret dumt at sige, at det har man da vidst i mange år, fordi det så måtte give anledning til, hvorfor pokker de så ikke har gjort noget ved det.
- Næste gang bliver de nok overrasket over, at nogle mænd tager kvindernes penge, og kvinderne har dobbeltarbejde, fordi de både skal arbejde ude og klare alt derhjemme.
- Hvordan var det nu, vi løste det blandt etnisk danske. Åh jo, vi fik jo ligestilling.

- Men rør ikke ved deres 'kultur', thi de skal have lov at bevare deres egen kultur og såkaldt religiøse frihed, skriver Karen W, der har fået 150 likes for kommentaren, der er skrevet med sarkasme.

876 kommentarer
Vis kommentarer