Ingen pårørende, ingen bisættelse: Sigrid endte på anatomisk

Forfatter og foredragsholder Ida Holst har skrevet bogen 'Pårørende søges' om 11 ensomme mennesker, der døde uden at nogen rigtig lagde mærke til det. Det er nøjagtig ti år siden, de døde, og bogen udkom i 2013. I hele maj måned kan du læse, hvad Ida Holst kunne finde ud af om dem, der døde og fik en dødsannonce med sætningen 'Pårørende søges'

I de næste 5 dage er der ingen efterlysende dødsannoncer i aviserne. Først d. 10. maj bekendtgøres det i Politiken, at endnu en kvinde er død og at man ikke har kunnet finde nogen pårørende til hende. Kvinden hed Sigrid Hansen, og hun ville være blevet 86 år i september. Der er endnu ingen afdøde mænd, som har været efterlyst i aviserne i denne måned. Det er tankevækkende.

Se også: Virkelig ensom: Astrid døde og ingen lagde mærke til det

Sigrid Hansen boede på Lyrskovgade, som ligger nær Kristkirken på Enghave Plads. Det må være her, den ældre kvinde skal bisættes. En hverdag tager jeg forbi kirken. Det er en gammel kirke, der ligger som en lille oase midt på den trafikerede vej. Kordegnen er venlig men formel. Hun oplyser, at Sigrid Hansen ikke har ønsket nogen bisættelse eller anden form for højtidelighed. Jeg spørger, om hun ikke var medlem af folkekirken. Det var hun. Kordegnen fortæller, at den 85-årige kvinde har ønsket, at hendes lig bliver skænket til anatomisk institut. Jeg spørger, om det ikke er muligt, at få en kirkelig højtidelighed inden ens legeme overgår til Anatomisk Institut. Det er det naturligvis, får jeg at vide, men Sigrid Hansen har ikke ønsket det.

Noget tid efter vender jeg tilbage til kvarteret. Jeg går op mod Lyrskovgade, hvor Sigrid Hansen boede. Hendes navn står ikke længere på døren. Naboerne har købt hendes lejlighed og lagt den sammen med deres egen. På hjørnet af Lyrskovsvej og Enghavevej ligger en frisør i kælderen. Jeg går derned, for at spørge om Sigrid Hansen var kunde der. Frisøren har ikke kendt afdøde, men hun beder om mit navn og telefonnummer. I morgen kommer der en kvindelig kunde, som har boet i samme opgang som Sigrid Hansen. Måske ved hun noget. Det gør hun. Kvinden hedder Birthe, og jeg er velkommen til at ringe til hende.

Se også: Grethes pårørende kom ikke: Vennerne fra Fuglereden bar kisten

Jeg ringer til Birthe, som er en venlig ældre kvinde på 71 år. Birthe fortæller, at hun har boet i ejendommen i 12 år. Sigrid boede der allerede, da hun flyttede ind. Hun var ikke så høj, og hun havde leverpostejsfarvet hår. Håret beholdt sin farve og hun blev ikke gråhåret med tiden. Sigrid var en sød og venlig kvinde, men hun var ensom. ”Det er lidt kedeligt at sidde og glo alene,” kunne hun finde på at sige. Sigrid talte aldrig om sin barndom, ungdom eller arbejdsliv. Birthe mente dog, at hun havde arbejdet på fabrik vist nok en dynefabrik. Det var i hvert fald noget med fjer. Sigrid var en meget bestemt kvinde, og man skulle ikke komme for tæt ind på livet af hende. Da hun var yngre, inviterede hun ofte de mange venner, hun havde, ind på en kop kaffe. Sigrid elskede både kaffe og varm chokolade.

Sigrid blev aldrig gift, men hun boede sammen med sin søster til søsteren døde for en del år siden. Hun boede hyggeligt, og der var altid rent og pænt i lejligheden. Da Sigrid var i 40’ene, var hun ude for en trafikulykke, som bevirkede, at hun resten af livet gik dårligt og måtte bruge en høj sko. Sigrid elskede at spille banko, og hun gik til det 1-2 gange om ugen. I det sidste år var hun dog for syg til at komme af sted. Hun led af svære maveproblemer. Vennerne faldt fra. Nogle døde, andre forsvandt, men opgangens beboere i Lyrskovsgade var om hende lige til det sidste. Birthe fortæller, at både hun selv og også Sigrids naboer, et ungt par med små børn, havde nøgle til Sigrids lejlighed, så de kunne hjælpe, hvis hun fik problemer. Overboen var også meget hjælpsom. Hver gang Sigrid var indlagt, besøgte de trofaste naboer hende, og Sigrid døde ikke alene.

Birte fortæller, at Sigrid kunne være lidt streng overfor hjemmehjælperen, men at hun for det meste var sød. Den sidste gang Birthe talte med Sigrid, havde de grinet og pjattet. Et par timer senere kom ambulancen, for Sigrid havde igen fået slemme maveproblemer. Hun havde skreget af smerte. Kort efter døde hun på hospitalet. Birthe fortæller, at Sigrid ikke havde ønsket nogen bisættelse. Det var de trofaste beboere i opgangen kede af, for de ville gerne være mødt op til et sidste farvel.

Læs mere og kontakt forfatteren på bogens Facebook-side

 

Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen