Ingen penge til muslimske kvinder

Skal to kvindelige muslimske lærerstuderende, der ikke vil give hånd til voksne mænd, have erstatning, fordi de blev 'fyret' fra en skole i Albertslund? Ligebehandlingsnævnet siger ja - kommunen siger nej

Kan man passe sit arbejde som lærer i folkeskolen - uden at at give hånd til voksne mænd? Arkivfoto
Kan man passe sit arbejde som lærer i folkeskolen - uden at at give hånd til voksne mænd? Arkivfoto
Følg nationen!

- Jeg er glad for, at Albertslund Kommune nægter at udbetale de penge til de to muslimske kvinder.

- Religion bør aldrig have lov til at stå over sociale normer, love og regler.

God mening at få den i retssystemet
Sådan skriver Kenneth L. i en af de 1300+ kommentarer, der er skrevet på Jyllands-Postens Facebook-profil om Ligebehandlingsnævnet, der har afgjort, at Albertslund Kommune skal betale to gange 25.000 til to kvindelige muslimske lærerstuderende, der mødte op til et intromøde på den skole, de skulle i praktik på. Og erklærede, at de ikke kunne give hånd til mandlige kolleger.

Praktikopholdet ophørte øjeblikkeligt

En kvindelig muslimsk lærerstuderende skulle i forbindelse med et praktikophold deltage i et velkomstmøde på den skole, hun havde fået tildelt som praktiksted. Til velkomstmødet ønskede den kvindelige lærerstuderende af religiøse årsager ikke at give hånd til en mandlig praktikvejleder. Den kvindelige lærerstuderende hilste i stedet på den mandlige praktikvejleder ved at placere sin højre hånd på venstre bryst og bøje hovedet.

Efter velkomstmødet blev den kvindelige lærerstuderende indkaldt til møde på skolen. Årsagen til mødet var, at den kvindelige lærerstuderende ikke havde ønsket at give hånd til den mandlige praktikvejleder ved velkomstmødet. Det kunne lægges til grund, at skolen stillede som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at den kvindelige lærerstuderende ville tilsidesætte sin religiøse overbevisning ved at give hånd til alle personer uanset deres køn. Da den kvindelige lærerstuderende afviste dette, ophørte praktikforløbet med øjeblikkelig virkning.

Nævnet vurderede, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var et tilsyneladende neutralt krav, der ville stille personer med den kvindelige lærerstuderendes religiøse overbevisning ringere end andre.

Den kvindelige lærerstuderende havde herefter påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Det påhvilede herefter skolen at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnet vurderede, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre ligebehandling mellem kønnene. Nævnet vurderede videre, at det var hensigtsmæssigt at stille krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle uanset deres køn.

Nævnet vurderede imidlertid, at skolen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at fastholde denne praksis over for den kvindelige lærerstuderende for at opnå formålet om at sikre ligebehandling.

Den kvindelige lærerstuderende fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 25.000 kr.

Kilde: Ligebehandlingsnævnet

Kommunen nægter nemlig at betale pengene - og er klar til at tage sagen i retten.

- Det giver god mening, at sagen går igennem retssystemet, så man kan få en afklaring på, om det er diskriminerende eller ej.

- Så derfor har jeg valgt at stemme blankt, fordi jeg er meget dobbelt i det her, siger Hediye Temiz, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund, til avisen.

Det er de studerende der diskriminerer
Og læser man videre i de mange kommentarer, så er der ret stor enighed om, at kvinderne - der fik at vide, at de ikke kunne gennemføre praktikken på skolen, hvis de ikke gave hånd til mænd - ikke skal have en krone:

- Det er da de to studerende, der indledningsvist diskriminerer, når de ikke vil give hånd og hilse på halvdelen af lærerkollegiet.

- Det ligebehandlingsnævn er helt ude i hampen, skriver Lone G. således, mens Bernt K. synes, man sagtens kan hilse respektfuldt uden at røre hinanden.

En fin hilsen
- Alle på min udenlandske kones side hilser ved at sætte deres egne to håndflader mod hinanden og bukke lidt.

- Det er en fin hilsen.

- Betal nu bare, det vil jeg hellere give mine skattepenge til end til dem, som synes, det var en god idé at diskriminere dem, skriver Bernt, men hvad tænker du?

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind