Inkasso-brøler: Norlys stegte Søren i otte dage

Han synes ikke det kan være rigtigt, at store firmaer som Norlys bare kan sende folk til inkasso og så slippe med at ’beklage’, når det viser sig at være en fejl

- Den 12/8-2020 modtog jeg brev om, at Norlys A/S havde sendt mig til inkasso.

- Jeg var sikker på, at sagen ikke vedrørte mig, og jeg kontaktede dem for at sige, at jeg var den gale (forkerte) modtager.

Det var rigtig skidt
- Men de ville ikke hjælpe mig med at opklare sagen, da den ’allerede var sendt til inkasso’.

- Jeg brugte herefter en del tid på at hjælpe dem med at opklare sagen.

- Jeg driver nemlig en lille virksomhed, og det ville være rigtig skidt for mig at blive registreret som dårlig betaler.

Teknologi Tusindvis har ikke reageret: Nu ryger deres net

Det var en fejl - vi beklager
Sådan indleder Søren S. et brev til nationen! om den inkasso-rykker, han modtog – og den måde, Norlys har behandlet ham på, efter at de havde sendt ham til inkasso. For Søren fandt ud af, at han havde ret - der var begået en fejl i Norlys administration, og han modtog også kort efter en bekræftelse og en beklagelse.

Jeg opklarede sagen - og vil have betaling
Og her kunne sagen være slut, men Søren synes ikke, det kan være rigtigt, at store selskaber ’bare’ kan sende andre til inkasso, og han vil derfor have penge for den tid, han har brugt på at udrede sagen for Norlys. Hans brev – som Norlys kommenterer nedenfor – fortsætter derfor således:

- Jeg sendte dem efterfølgende en regning på de timer, der blev brugt på at opklare sagen for dem.

- Men Norlys A/S afviste betaling af denne regning – selv om jeg sendte dem to rykkere.

- Jeg har efterfølgende været til et forberedende retsmøde med en dommer og Norlys A/S, men her blev jeg rådgivet til at frafalde sagen, da dommeren ikke mente, jeg ville kunne vinde den.

Mange ville nok bare have betalt
- Det skyldtes, at jeg ikke havde indgået en aftale med Norlys A/S om, at de ville betale for den tid, jeg brugte på at undersøge sagen, inden jeg gik i gang med arbejdet.

- Dommeren var dog enig med mig i, at denne aftale højst sandsynligt aldrig ville være blevet indgået.

- Det er efter min bedste overbevisning et kæmpe problem, at virksomheder bare kan sende inkasso efter folk og nægte at undersøge sagen, hvis de har fat i den forkerte.

- Mange ville bare betale for at slippe for repressalier.

Men jeg valgte at gå ind i sagen - og fik ret
- Jeg valgte at gå ind i og undersøge sagen og endte med at få ret, og så synes jeg også kun, det er fair, at jeg så modtager betaling for den tid, jeg har brugt, skriver Søren S., og Norlys - som modtog mail med spørgsmål om Sørens krav fra nationen! tirsdag i sidste uge - har skrevet retur, at de arbejder på et svar. Som de dog ikke har sendt.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
204 kommentarer
Vis kommentarer