- Hej
- Torsdag aften spillede vi en odds på kampen mellem Belgien og Tunesien. Vi spillede på at Belgien ville vinde begge halvlege, odds 11,0.
- Kampen blev spillet i lørdags og Belgien vinder begge halvlege yesss vi har vundet.
- Kort efter kampen blev fløjtet af, fik vi vores indsats udbetalt...
Meget meget underligt
Sådan indleder Jack F - fodboldfan og gambler - et brev til nationen! om den ærgerlige situation han og et par gode venner er havnet i. For da de så, hvor meget Danske Spil havde udbetalt, så var det ikke 110 kr - men derimod 'kun' det spillede beløb. Jacks brev - som Danske Spil kommenterer nedenfor - fortsætter nemlig således:
- Vi undrede osse over dette og kontaktede Danske Spil, som kunne fortælle os at der var sket en fejl i i deres system og man fik KUN udbetalt sin indsats..
- Meget meget underligt...
- Hvorfor venter man til efter kampen før man tilbagebetaler indsatsen????
En systemfejl skal da ikke gå ud over kunden
- Ham vi snakkede med, sagde der var mange der havde kontaktet dem.
- En fejl i systemet skal da vel ikke gå ud over kunden
- Så nu sidder vi med en 100% vinderkupon, som af en eller anden årsag ikke er en vindekupon, skriver Jack, og Danske Spil beklager da også at der skete en fejl:
- Jack har spillet på et odds, der tydeligvis er sat forkert af systemet. Oddset på det givne resultat var 2,70 ikke 11 og blev rettet, så snart det blev opdaget.
Vi oplever fejl i systemerne af og til
- Når det er så tydeligt, at oddset er forkert, annullerer vi de væddemål, der er blevet givet til det forkerte odds, og folk får deres penge tilbage. Det er selvfølgelig beklageligt, men det står helt tydeligt i vores spilleregler.
- I de tilfælde vi fanger fejlen før kampen, får kunderne naturligvis pengene med det samme.
- Gerne sammen med en mail, der forklarer, hvorfor de har fået deres indskud igen. Her fangende vi først fejlen efter kampen, så derfor får man først pengene der.
- Vi forsøger at køre vores forretning så fejlfrit som muligt, men vi oplever desværre også fejl i systemerne af og til.
Man kan altid læse vores regler
- Er man i tvivl om vores regler, kan man altid orientere sig i Dansk Spils spilleregler, der kan findes nederst på vores hjemmeside, eller ringe til vores kundeservice der har åbent til kl. 24 hver dag, udtaler pressechef Marie Grabow Westergaard, men hvad siger du?
Jack er ikke den eneste, der er blevet snydt af en fejl på nettet. Mohamad fra Jylland slog til da Silvan havde sat prisen på deres lækre loungesofaer ret meget ned. Men det var også en fejl.