Annonce:
Annonce:

Jakob har kun set drømmepigen 2 gange: Hun er blondine og elsker sex

nationen! har modtaget et brev fra Jakob på 38, der efterlyser en kvinde, der var i Cinemaxx i december 2003, og som kørte en Citroen Saxo i 2005. Forhistorien er at Jakob på en måde havde drømt, at han ville møde hende, og nu beder han om et julemirakel

Jakobs drømmepige  drikker kaffe, te og øl, og nyder at gå på café, kaffebar og på restaurant. Hun er en livsnyder, og hun elsker at leve livet. Tror han. Foto: Privat/Shutterstock
Jakobs drømmepige drikker kaffe, te og øl, og nyder at gå på café, kaffebar og på restaurant. Hun er en livsnyder, og hun elsker at leve livet. Tror han. Foto: Privat/Shutterstock
Annonce:
Følg nationen!

- Jeg hedder Jakob, er 38 år, single og uden børn.

- Jeg vil gerne fortælle en lille historie, og et ønske om et julemirakel.

- Jeg leder efter en bestemt pige, og det har jeg gjort siden december måned 2003.


Sådan så Jakob ud da han så drømmepigen første gang

Annonce:

Det dukkede bare op i 2003
Sådan indleder Jakob den lange bøn om hjælp,, han i flere omgange har sendt til nationen! Jakob - som bor på Amager i Københavns kommune, hvor han er født og opvokset - er uddannet kontorassistent, men har været nede med stress tre gange inden for kontorfaget. Han er p.t. på sygedagpenge, og drømmer om en bedre løn, som er højere, og derfor søger han praktikplads i biografbranchen for at komme tilbage til arbejdsmarkedet og prøve noget andet. Og så kan han ikke slippe tanken om den pige - eller kvinde - som han har drømt om OG set to gange i levende live. Hans brev, som du meget gerne må dele på facebook, fortsætter nemlig således: 

- Det startede da jeg i 2003 lavede en beskrivelse af min drømmepige på det tidspunkt, og det var nærmest en beskrivelse som bare dukkede op og nærmest kom til mig. (læs beskrivelsen nedenfor)

- Pludselig kunne jeg beskrive en hidtil ukendt kvinde næsten helt ned til mindste detalje, en blondine med brune øjne, lyse undertoner i hendes hår, på min højde (Ca. 180 cm høj), med markeret træk i hendes ansigt, og med en varm, kærlig og viljestærk personlighed.

Det der sker er at jeg går i biografen
- Jeg lavede på daværende tidspunkt en beskrivelse på en hel maskinskrevet A-4 side.

-  Med beskrivelsen fik jeg et meget klart, tydeligt og detaljeret billede for mit indre blik hvordan hun så ud.

Annonce:

- Det som så sker, er at jeg d. 21/12 2003 gik i biografen (Cinemaxx København) med min familie og så Ringenes Herre 3: Kongen vender tilbage, og efter filmen ser jeg på trappen på vej ud af biografsalen, præcis den samme kvinde som jeg havde beskrevet!

- NØJAGTIG den samme kvinde!

- Vores blikke mødtes i 2-3 sekunder, og så skyndte hun sig ud af biografsalen, og jeg gik langsomt efter alle de andre mennesker som også var på vej ud af biografsalen.

- Der var kø.

- Uden for biografsalen så jeg den selvsamme blondine gå forbi mig, og stille sig over ved en disk, hvor man kunne købe sodavand, slik og popkorn.

Jeg gik desværre ikke over til hende
- Disken var lukket, og hun stod så og snakkede med nogle veninder, og kiggede lidt rundt. Jeg stoppede op, og kiggede over mod hende, og overvejede et splitsekund om jeg skulle gå over til hende.

- Jeg overvejede det, men jeg gjorde det ikke, fordi jeg var usikker på mig selv og genert, og min familie var også på vej videre og vi skulle alle sammen køre sammen hjem.

Annonce:

- Jeg gik desværre ikke over til hende, og det fortryder jeg så meget den dag i dag, fordi hun var den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set.

- Indtil videre havde hun kun været et billede i mit hoved, en drøm, lige indtil jeg så hende og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre og hvad jeg skulle sige til hende da jeg så hende. Total ærgerligt.

- Jeg så hende en gang til på Ørestadsboulevard i januar-februar måned 2005 på Amager, hun sad i en lilla Citröen Saxo og skulle dreje til højre op ad Njalsgade, total pudsigt.


Sådan så Jakob ud da han så drømmepigen anden gang

Jeg havde travlt den dag - det var en fejl
- Men jeg havde travlt den dag, og var på vej til styrketræning inde i byen, og stoppede derfor ikke op. Dette var en fejl, igen.

- Jeg håber I kan hjælpe mig med at finde hende og lede efter hende her i Danmark, hvis dette er muligt?

Annonce:

- Jeg ved godt der er gået mange år, og muligheden for at hun er gift, har børn, har en kæreste, eller måske er flyttet til udlandet er selvfølgelig tilstede.

- Men hvis hun er her i landet, og hvis hun har lyst til at møde mig og hvis hun oveni købet er single, så er der måske en lille chance for at jeg kan mødes med hende og snakke med hende og lægge et godt ord ind.

- Jeg håber I vil hjælpe en ung mand i nød som leder efter hans drømmepige, skriver Jakob, der har vedlagt et par billeder af sig fra 2003, fra 2005 og så et fra 2017.

Hvad tænker du? Tror du Jakobs drømme pige reagerer? Og har du også en drømmepige/drømmemand, du har set at par gange, men ikke har haft mod til at tale med?

 

Sådan ser Jakob ud lige nu.
----------------------------------------

Min drømmepige

Annonce:

Jeg kalder hende Julie, hun er blondine med brune øjne, hun har blondt hår med mørke undertoner, hun er naturlig blondine, hun er ca. 175-180 cm høj, hun er slank, hun er tatoveret på lænden, og går meget almindeligt klædt men flot klædt.

Vi deler en mental forbindelse, vi er forbundet til hinanden på en måde som kun de færreste kan forstå. Men vi kan.

Vi er som to stykker som bare passer sammen, og som udgør en helhed tilsammen.

Hun har en markant og tydelig personlighed, hun er forretningskvinde og er forretningsminded, hun har sine egne meninger og holdninger, hun er selvstændig, hun er egenrådig, og hun elsker hendes personlige frihed meget højt.

Hun foretrækker en skaldet mand med blå øjne og hår på brystet, som kan lide hende og accepterer hende for den hun er, hun vil gerne have en mand som er glad for hendes udseende og for hendes krop, men som er forelsket i hendes personlighed.

Annonce:

Hun kan godt lide at have tid for sig selv og være alene, men hun elsker også samtidig at være sammen med andre mennesker. Hun kan godt lide at se film og hun har en bred smag inden for film, hun elsker at lytte til musik som hun kan lide, og hun har også en bred smag inden for musik. Hun synes at mennesker som laver musik som regel er spændende og interessante mennesker.

Hun drikker kaffe, te og øl, og nyder at gå på café, kaffebar og på restaurant. Hun er en livsnyder, og hun elsker at leve livet. Hun kan også godt lide at gå i biografen, men hun gør det ikke så tit. Hun er en selvstændig person som ved hvad hun vil, og hvad hun ikke vil. Hun kan godt lide at gå i byen i ny og næ, men gør det ikke så tit. Hun elsker at gå til koncerter og høre musik som hun godt kan lide.

Hun elsker sex, og at dyrke sex. Hun er meget fleksibel og har en bred smag inden for sex. Hun elsker intimitet, og være intim med en som hun elsker at være intim med. Hun har været sammen med mange mænd, men har i virkeligheden længtes efter en rigtig mand og efter den store kærlighed. Hun er meget romantisk anlagt, og elsker at få blomster og gaver.

Annonce:

Hun elsker at skrive, og hun gør det meget i forskellige henseender. Hun har en god, sund portion sort humor og kan grine af selv de mest simple ting. Hun er en dejlig kvinde, og en sød pige, som er nem at omgås og være sammen med.

Hun undrer sig over hvorfor jeg ikke kom over og snakkede med hende, da jeg så hende i Cinemaxx d. 21/12 2003, for 12 år siden. Og hun vil helst gerne have at man bare kommer over til hende, hvis man ønsker at snakke med hende. Vi har levet sammen før i et andet liv, og vi kender hinanden rent sjæleligt.

Hvis du er drømmepigen, så skriv på denne mail.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: