Jette dødtræt af Telia: Giv mig en ny Samsung eller jeg går til pressen

Telefonen har været frem og tilbage i seks måneder, og i sidste uge skrev Jette så til nationen! Se hvad sagen endte med. 

Jette er også vred over at Telia kalder hende Jytte. - Igen beviser det bare, at De er pisse lige glade med deres kunder.
Jette er også vred over at Telia kalder hende Jytte. - Igen beviser det bare, at De er pisse lige glade med deres kunder.

- Jeg købte en Samsung Galaxy S8 Rose Pink til en værdi af 3915 kr. i Telia Ballerup den 25. november 2017 – jeg betalte også 400 for en forsikring. Det skulle jeg aldrig have gjort.
- I april er jeg nemlig så uheldig at tabe min mobil, så skærmen bag på går itu, og samtidig får den en lille skade foran i venstre hjørne.

- Den 30. april 2018 indleverer jeg mobilen i Telia Glostrup med henblik på reparation af skaden.

Synes jeg venter meget lang tid
Sådan indledte Jette et brev til nationen! i sidste uge. Jette var - som det fremgår - dødtræt af Telias måde at servicere hende og hendes Samsung, og hun følte ikke, at hun kunne trænge igennem med sine argumenter. Sidste torsdag sendte nationen! så Jettes brev til Telia for at bede om kommentar - og allerede fredag modtog Jette et svar. Det kan du læse nedenfor, Jettes brev fortsætter således: 

- Jeg kontakter derefter flere gange Telia Glostrup for at spørge til, hvornår jeg kan forvente at modtage min mobil tilbage fra reparation, da jeg efterhånden har ventet uforholdsmæssig lang tid, og dårligt kan undvære den, da jeg også bruger mobilen i arbejdsøjemed.

- Afdelingens forklaring på den lange ventetid er misvisende og ikke enslydende for de medarbejdere, jeg taler med.

Frankfurt eller Polen?
- En forklaring er, at mobilen er sendt til Frankfurt, hvorefter den er videresendt til Polen. Her er de imidlertid ikke ’klar’ til at modtage danske mobiler, hvorefter mobilen sendes retur til Frankfurt.
- En anden forklaring går på, at der blot mangler reservedele. I den lange ventetid får jeg på intet tidspunkt tilbudt en lånemobil.

- Omkring den 23. maj 2018 kan jeg endelig afhente mobilen, men da jeg kommer hjem kunne jeg konstatere, at højttaleren /mikrofon giver genlyd når jeg taler i mobilen.

Nu med irriterende lyd
- Dette problem var der ikke, da jeg indleverede telefonen.

- Det er begge veje, at den kommer med en irriterende lyd og den anden fejl er, at stemmerne falder ud,så man ikke kan høre det der bliver sagt.

- Jeg indleverer endnu engang mobilen, denne gang i City 2.

- Her nægter medarbejderen dog at tage imod reklamationsskemaet, som jeg har fået til sendt. Han sender den på værksted i Flensburg, vel vidende om, at det er en reklamation og ikke en reparation.

Og SIM-problem
- Godt 2 uger efter kan jeg afhente telefonen, blot for at konstatere, at telefonen nu IKKE kan modtage et dansk simkort.

- Hvordan kan man overhovedet teste om telefonen virker, hvis ikke den er låst op for et simkort?

- Set i lyset af det problematiske forløb, det allerede har været og med udsigten til endnu en lang ventetid, ønsker jeg ikke at genindlevere min mobil., men det er desværre den eneste mulighed for at blive hørt.

- Jeg ønsker IKKE at der skal ’lappes’ på den, for hvad kan det næste blive.  Jeg er ikke interesseret i, at min mobil skal enden som en ’mandagsmodel’.

Ny telefon eller penge
- Min oplevelse som Telia-kunde har desværre efterladt mig med en følelse af mistillid, frustration og vrede overfor virksomhedens forretningsgang, og det kan hverken I eller jeg være tjent med.

- I den forbindelse imødeser jeg at modtage tilbagebetaling af mobilens værdi og/eller en ny Samsung Galaxy S8 Rose Pink hvis ikke andet kan lade sig gøre, skrev Jette og allerede dagen efter at Telia var blevet bedt om at kommentere sagen, modtog Jette dette svar (bemærk dog at Telia kalder hende Jytte):

Telefonen er afskrevet, kunden får penge retur
Telias pressechef oplyser desuden, at det er korrekt, at Telia i flere omgange har forsøgt at mobilen repareret:

- Det har desværre ikke været muligt at få den repareret tilfredsstillende. Vi har derfor afskrevet telefonen, og krediteret kunden, skriver Telia, jette har nu sendt denne mail til nationen!:

- Så er pengene gået ind fra Telia 

- Jeg er så glad, Tak, skriver Jette, men hvad tænker du?

Har du også haft problemer med din mobiltelefon-reparation? Og hvordan endte det?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen