Joan finder mad i containere: Ydmyget da personalet råbte 'tyv'

Joan og familien lever af SU og mindste dagpengesats, og kan godt fylde køleskabet med mad fra containere. Men hun vil ikke kaldes tyv

Sidste søndag fandt vi kylling, mælk, brød, frugt juice og frossen pizza,  der var lidt mange af dem, så jeg gav nogen stk til nogen andre. Det gælder jo om at hjælp hinanden. Pålæg og rugbrød. Der var mad til en uge, skriver Joan, der synes hun gør en god gerning, når hun spiser kasseret mad.
Sidste søndag fandt vi kylling, mælk, brød, frugt juice og frossen pizza, der var lidt mange af dem, så jeg gav nogen stk til nogen andre. Det gælder jo om at hjælp hinanden. Pålæg og rugbrød. Der var mad til en uge, skriver Joan, der synes hun gør en god gerning, når hun spiser kasseret mad.

- Søndag aften 23.30 ved Kiwi i Hammel, Jylland, oplevede jeg en medarbejder, der rykkede døren op og råbte, at vi ikke skulle stjæle fra hans container.

- Vi så godt, der var lys, men kunne ikke se noget personale, så vi gik ud fra de på en eller anden måde måtte have forglemt et lys.

- Men der tog vi meget fejl.

Det er ikke tyveri at være skralder
Sådan skriver Joan, der skralder fordi hun og samleveren lever af SU og mindste dagpengesats. Hun kommer vidt omkring i sin jagt på mad, der ikke kan sælges, men godt kan spises, og hun synes, at Fakta og Rema 1000 er de butikker, som tager bedst i mod skraldere. Kiwi er normalt også rare, men altså ikke i søndags. Hendes brev til nationen! fortsætter derfor således:

- Det er ikke tyveri at være skralder.

-  Så længe vi ikke roder og smider rundt med det hele, så må vi godt være der. Men helt klart, vi skal rydde op efter os selv.

At blive nedgjort på den måde
- Så at blive nedgjort på den måde og råbt efter i et bolig område kl 23.30 om aftenen, er utrolig ubehageligt og nedværdigende.

- For vores vedkommende er det et spørgsmål om, at vores indkomst er så lav, at der ikke er til udgifter og mad.

- Og at skralde er vores vej til mad på bordet, der er iøvrigt vejen til en sundere måde at leve på.

- Jeg har sendt et brev til Kiwi, og spurgt om det kan være rigtigt, at de ikke går ind for 'stop madspild'. Eller om det kun er den ene butiks medarbejder.

Åbenbart kan man bare råbe tyv efter os
- For normalt er alt, hvad de smider ud i pæn stand, men den aften, da der blev råbt af os, kunne vi se, at de også havde overhældt deres mad og svinet det hele til.

- Vi er åbenbart et folkefærd, man kan råbe tyv efter. Selv om det ikke er ulovligt at skralde, skriver Joan, der ikke har fået svar fra Kiwi på sit brev. Det har nationen! til gengæld, og direktør Carsten Hansen forklarer, at den pågældende medarbejder troede, at der var tale om tyve, der ville ind i butikken:

Butikschef var bange
- Butikschefen var på arbejde sent og blev nervøs, da han hørte, at der var folk tæt ved lagerdørene og reagerede derfor som han gjorde.

- Han afviser på det bestemteste, at han har råbt tyv efter nogen og han vidste ikke at det var 'skraldere'. Han var bange for at det kunne være indbrudstyve, forklarer Carsten og slår fast at Kiwi intet har imod folk, der samler kasserede fødevarer:

Kiwi: Skraldere er ok - bare de rydder op
- Generelt er skraldere ikke et problem, så,længe der ikke efterlades affald omkring containere, da det kan tiltrække skadedyr, siger Carsten, men hvad siger du?

Er det godt eller skidt at nogen kan bruge supermarkedernes kasserede madvarer?

[No available link text]Denne familie fra Esbjerg har også været ude for at skralde (Video: Ole Frederiksen)

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Sidste søndag fandt vi kylling, mælk, brød, frugt juice og frossen pizza, der var lidt mange af dem, så jeg gav nogen stk til nogen andre. Det gælder jo om at hjælp hinanden. Pålæg og rugbrød. Der var mad til en uge, skriver Joan, der synes hun gør en god gerning, når hun spiser kasseret mad.
310 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen