- Vi arbejder, betaler skat og husleje.
- Og så mener jeg, at vi udfører arbejde, som danskerne ikke ønsker at lave.
Sådan siger Diego R. fra Argentina til DR Nyheder, der i dag kan fortælle, at Working Holiday-ordningen - som giver unge fra syv udvalgte lande mulighed for at komme til Danmark og arbejde i ni måneder - er blevet en kæmpesucces.
Tog bare til jobsamtale
I 2011 blev der således udstedt knap 350 'arbejdsferie'-opholdstilladelser, og det tal var støt og roligt vokset til 1818 i 2018. Men i år er der sket en eksplosion og allerede udstedt 3344 tilladelser. De fleste til unge fra Argentina:
- Jeg kan gøre hvad som helst, rengøring, bringe ud.
- Jeg har ingen anelse om, hvad en dansker tjener - jeg tog bare til jobsamtale, hvor arbejdsgiveren fortalte mig, hvad han kunne tilbyde i løn, fortæller Diego, der nu tjener 115 kr. i timen på en sushi-restaurant i Aalborg, hvor han arbejder to timer om dagen.
120 kr i timen: Men ingen ville sælge pølser sammen med Maja
Kvoter og gebyr
Men ifølge DR er hverken udlændingeministeren eller 3F særlig begejstrede for stigningen, og der er planer om at sætte en kvote på 150 personer fra hvert land og lægge gebyr på tilladelserne, men det synes Peter R, der en af DR's Facebook-venner, er en skidt ide:
- Hvad er problemet?
- Vi taler om søde unge katolske mennesker, der blot vil ud og se verden lidt.
- Har selv mødt et par stykker fra Argentina. De var så glade.
- I mellemtiden lukker vi tusindvis ind fra Mellemøsten, der kun laver ballade og ødelægger vort land, skriver Peter, der har fået 21 likes, mens Mai-Britt R. synes, en opstramning er helt o.k.:
- Lyder som en god idé, sådan noget er med til at presse arbejdsmarkedet.
Loft på billig arbejdskraft
- Ligesom der burde være loft over, hvor mange gange en butik kan ha' billig arbejdskraft i form af 'praktik'-pladser, der som oftest ikke føre til andet end en ny billig arbejdskraft, når forløbet er slut.
- Udnyttelse er ikke godt for noget - ud over for butikken, der sparer en ansat, skriver Mai-Britt.
Det er unge fra Australien, New Zealand, Canada, Japan, Chile, Sydkorea og Argentina, der kan søge Working Holiday i Danmark, og de skal have penge med hjemmefra.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.