Jørns box til gratis TV-kanaler duede ikke: Synes Wupti tager mig ved næsen

 

- D. 4.5. i år beslutter jeg mig for at købe en STRONG SRT8211 DVB-T2 HEVC ZAPPER FTA Digitalboks hos Wupti.com efter at talt/skrevet med en medarbejder flere gange for at sikre mig, at jeg kunne modtage FTA kanaler med denne boks ved at tilslutte den til min parabol.

 

- Jeg blev lovet skriftligt og mundtligt, at det var muligt.

- Da jeg modtog den, finder jeg dog hurtigt ud af, at det ikke kan lade sig gøre og en medarbejder fra Wupti.com fortæller mig, at jeg blot skal sende den tilbage, så får jeg mine penge og penge for forsendelsen tilbage.

Forvirrer og irriterer
Sådan indleder Jørgen C et brev til nationen! om den bøvlede situation han er havnet i efter at han købte en vare på på Wupti.com. For varen - der ikke fungerede som forventet - blev sendt retur, men returforsendelsen er ikke nået frem til wupti, der bliver ved med at svare på en måde, der forvirrer - og irriterer Jørn. Hans brev - som wupti svarer på nedenfor - fortsætter nemlig således: 

- Ingen nævner noget om at det er vigtigt at sende med track and trace (hvilket er så dyrt at det overstiger produktets pris).

- Efter lang tids korrespondance med Wupti skriver en M. til mig:

-  'Jeg har forsøgt at danne mig et overblik over din sag, og jeg vil meget gerne vende den med dig, så vi kan få kastet lidt lys over de udfordringer vi står overfor, og forhåbentlig få dem løst'.

Når et firma sælger et forkert produkt
- Det er hele tiden den slags vendinger medarbejderne bruger - de er dog på ingen måder interesserede i at hjælpe en.

- M. fortæller mig nu, at da jeg ikke har sendt pakken med T and T må de ikke udbetale mig mine penge 'før produktet er registreret fremme' ifølge deres handelsbetingelser.

- De har solgt mig et produkt som IKKE svarede til det lovede og IKKE nævnt med et ord at det skulle sendes tilbage (DYRT) med T and T.

- Når et firma sælger mig et forkert produkt mener jeg blot at de skal indrømme og hurtigst muligt betale mig mine penge tilbage, alene af god vilje!

- Jeg har spurgt M. om han ikke muligvis overvejer en fremtid som politiker på grund af hans udenoms snak, bortforklaringer, bevidst forhaling af sagen.

- Det grinede han lidt fjoget af, men indrømmede dog ikke at han havde tænkt sig det.

Nu vil jeg gerne have mine 337 kr
- NU vil jeg gerne ha mine penge (337 Kr.) tilbage da jeg skal bruge dem her i min ferie og ikke har så mange penge at gøre med.

- Og jeg vil gerne KRAFTIGT ADVARE alle som har overvejet at købe noget hos Wupti.com - jeg føler mig vildledt og taget ved næsen, skriver Jørn, og Thomas Troelstrup, som er ansvarlig fra Wupti Marketplace - skriver, at han nok skal sikre sig at Jørn får en god behandling:

- Tuneren kan godt tage tyske kanaler – men den er ikke tiltænkt til parabol.

- Hvis vi har sagt til Jørn, at den kan bruges til parabol, har vi desværre fejlinformeret ham, for det kan den retteligt ikke.

- Jørn har købt varen hos en ekstern sælger, Bigshop, via Wupti Marketplace.

- Men vi skal naturligvis nok sikre, at Jørn kan returnere kvit og frit, som vi også tilbyder, hvis anbefalingen beror på en fejl fra vores side, siger Thomas Troelstrup, men hvad siger du?

Tror du Jørn får sine 337 kr retur, så han kan nå at bruge dem i ferien?

 

 

på Wupti.com

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 
138 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere