Johanne er for blå: Trotskister forlader Enhedslisten

Internationale Socialister har været med i Enhedslisten i 9 ni - men nu er det nok. 18 stemte for udmeldelse, mens fem var i mod

– Det er en stor lettelse. Det har været et slid, at være en del af en stor organisation som Enhedslisten i ni år.

- Vi glæder os til at få et mere klart fokus på vores egne politiske projekter, opbygge vores organisation og få nogle mere enkle arbejdsgange i hverdagen.

Sådan siger Internationale Socialisters landsledelsesmedlem Jørn Andersen til modkraft.dk, om den afstemning, der foregik på weekendens landsmøde, og som betyder, at de Internationale Socialister nu går deres egen vej:

Stemmer ja, har glemt krigsmodstanden og svigter de svage
Se pressemeddelelse fra Internationale Socialister her

- Enhedslisten har stemt for tre ud af fire af Bjarne Corydons (finansminister for S, red.) finanslove.

- Man har opgivet modstanden mod krigen ligesom der ingen tegn er på at partiet vil opprioritere det udenomsparlamentariske arbejde.

Ikke en eneste demonstration
- Heller ikke i forbindelse med dagpenge-krisen, hvor meningsmålinger ellers viser, at store dele af befolkningen er imod nedskærringer.

- Enhedslisten har ikke indkaldt til en eneste demonstration imod disse nedskærringer eller blot signaleret, at det kun er folkelige protester, der kan ændre på tingene, siger Jørn Andersen, der nu sammen med de øvrige internationale socialister vil bruge mere tid på kampen mod racisme. Blandt andet mobiliseringtil den internationale protestdag mod racisme den 21. marts, som foregår i mange byer i Danmark og resten af Europa.

Men hvad mener du? Synes du også Enhedslisten har svigtet?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere