Jordemoder nægter: 26.319 kr. i løn er for lidt

Grundlønnen for nyuddannede jordemødre svinger mellem 26.319 til 27.443 kroner - plus 13,91 procent i pension. Det er så lavt, at flere nyuddannede ikke vil søge et fast job

Lge nu er det ikke attraktivt for mig med en fast stilling. Jeg elsker faget, men jeg synes, det er en hån, at vi får så lidt i løn, siger en jordemoderstuderende til Politiken.dk. Hvad siger du? Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lge nu er det ikke attraktivt for mig med en fast stilling. Jeg elsker faget, men jeg synes, det er en hån, at vi får så lidt i løn, siger en jordemoderstuderende til Politiken.dk. Hvad siger du? Arkivfoto: Peter Hove Olesen

- Jeg mener bestemt, at jordemødre skal kræve anstændig løn.

- De udfører en vigtig funktion i samfundet, som bør aflønnes derefter.

-  MEN, jeg tager afstand fra den måde, pædagoger bliver udstillet, som (om ) de udfører en mindre vigtig funktion.

- Det tager ligeledes 3,5 år at uddanne sig til pædagog, og arbejdet på bl.a. en vuggestue er benhårdt og bestemt lige så vigtigt.

Job i vuggestue giver samme løn
Sådan skriver Brynja G. i en populær kommentar på Politikens Facebook-profil, hvor hun sammen med 640 andre, har ytret sig om den gruppe jordemødre, der ikke vil arbejde som jordemødre, fordi lønnen er for lav:

- Jeg kan altid få et job i vuggestue til samme løn, så det kradser ikke i min økonomi at undvære jordemoderlønnen, siger en jordemoder-studerende, der bliver færdig til juni, således til Politiken.dk, men Brynja er langtfra den eneste, der synes den bemærkning er en tak for nedladende:

Sær attitude
- Med al respekt for jordemoder-faget synes jeg, det er en sær attitude at have, at man tager en plads på et studie som kræver et sindssygt højt snit, og som mange sukker forgæves efter at komme ind på, for så derefter at proklamere, at man ikke gider arbejde med det, man lige på skatteydernes regning har uddannet sig som.

- Jeg er helt enig i, at lønningerne mange steder i det offentlige er lave.

Pædagog tager 3,5 år - det gør jordemoder også
- Jeg synes dog, at hende her taler pædagogfaget noget ned, til trods for at uddannelsen til pædagog ligesom hendes egen uddannelse også tager 3,5 år.

- Lige så vigtigt det er, at vores børn kommer ordentligt og sikkert til verden, lige så vigtigt er det også, at de pædagoger, der i mange år er en stor del af deres dagligdag, også får den respekt for vigtigheden af deres fag, som de fortjener, skriver Allon S, der har fået 549 likes for den betragtning.

Arbejdets værdi skal afspejles i lønnen
Der er dog enkelte, der støtter den snart færdigtuddannede jordemoders kamp for mere i løn - en af dem er Emma B, der skriver, at de nyuddannede jordemødre kæmper side om side med pædagogerne imod en lav løn.

- De kender arbejdets værdi og stiller krav til, at denne afspejles i lønnen.

- Når vi ser handling fra Christiansborg, vil de med stor glæde søge jordemoder-jobs, hvor det er attraktivt nok, skriver Emma, men hvad tænker du?

Danmarks Radio kunne for tre uger siden bringe et skema, hvor man kunne se forskellige faggruppers standardberegnede timefortjeneste.

39.334 kr vs. 35.998 kr
Standardfortjenesten er den samlede løn fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder basisfortjeneste (inklusive særlig feriegodtgørelse, ferie og søgnehelligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder og genetillæg. Og den viste, at jordemoderarbejde gav 39.334 kr. pr. måned (160,33 arbejdstimer), mens pædagogarbejde giver 35.988 kr. pr. 160,33 timers arbejdsmåned.