Annonce:
Annonce:

15 år på kontanthjælp: Frygter en juleaften med rugbrød

Maria kan ikke klare sig uden hjælp fra forældrene, og julegaverne er hjemmelavede. En brand på et værelse i familiens bolig har heller ikke gjort den økonomiske situation bedre. Nu søger hun Julehjælp

Stephanie,17, Marie og Alex, 12. De søger julehjælp, så de ikke behøver spise rugbrød juleaften. (privatfoto)
Stephanie,17, Marie og Alex, 12. De søger julehjælp, så de ikke behøver spise rugbrød juleaften. (privatfoto)
Annonce:
Følg nationen!

Med et madbudget på 1500 kr. om måneden til sig selv og sine to børn på 12 og 17 år, er det ikke muligt for 38-årige Maria Petersen fra Stubbekøbing på Falster at få pengene til at række til den sidste dag.

– Jeg må ærligt indrømme, at hvis jeg ikke havde mine forældre til at støtte mig, så klarede jeg det ikke.

Låner af mor og far når det er slemt
- Men de låner mig penge, når det ser slemt ud, og vi er også tit nødt til at invitere os selv på middag hos dem, siger Maria Petersen, der har været på kontanthjælp siden 2000.

I julen er der absolut ikke til noget ekstra, så julegaver er kreative ting, man laver til hinanden.

Annonce:

- Og for at gøre ondt værre har der netop været brand på 17-årige Stephanies værelse, hvor alt hendes indbo brændte. Så det er ikke kun hjemmelavede julegaver, der står på hendes ønskeseddel i år.

– Mit største juleønske er gavekort til Ikea, så jeg kan få nye møbler til mit værelse, siger teenagepigen vel vidende, at det ønske ligger langt ude i horisonten.

Har brug for julehjælpen
For som i de fleste andre fattige familier i Danmark har Maria Petersen ikke råd til at have en indboforsikring, så nu sidder de selv med hele udgiften til at få værelset erstattet.

– Der var desværre ingen hjemme, da branden opstod. Derfor havde den nået at få fat i alt, inden jeg kom hjem og opdagede den og fik slukket ilden, fortæller Maria Petersen.

Drømmer om at spise andet end rugbrød juleaften
For at løsne lidt op for situationen har hun derfor søgt Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet om julehjælp. Det har hun tidligere fået et enkelt år.

Annonce:

– Det gør altså en fantastisk forskel at kunne købe gaver til børnene og have rigtig julemad. Det er noget hyggeligere end kun at have råd til at spise rugbrød, siger hun.

Maria Petersen har været på kontanthjælp, siden hun for 15 år siden faldt ned af en trappe og fik ødelagt ryggen. Hun har siden været skæv i ryggens øverste hvirvler, og de nederste er vokset skævt sammen. Der er ingen mulighed for operation, og hun må derfor leve med smerterne og med invaliditeten.

Fem timers aktivering pr uge
– Hvorfor har du så ikke fået førtidspension i stedet for kontanthjælp?

– Det synes kommunen ikke, jeg er syg nok til. De mener, jeg har en rest-arbejdsevne. Jeg kan klare at være i aktivering fem timer om ugen, og det er godt nok for dem.

- Det er jeg i ’Hallerne’ i Nykøbing, som er et aktivitetscenter. Her tørrer jeg køkkenborde af, laver kaffe og putter i opvaskemaskinen.

Jeg kommer hver dag i en time og bruger så halvanden time på at komme frem og tilbage.

Annonce:

12-årig har ikke rigtig venner i området
For det får hun 600 kr. om måneden i transporttilskud, så det er ikke et arbejde, der forbedrer hendes økonomi.

Maria Petersen dårlige ryg fastlåst i kontanthjælpsydelsen er ikke familiens eneste problem. Hendes 12-årige søn Alex er født med ADHD og går derfor på specialskole i Eskilstrup, hvor børn med problemer fra hele Guldborgsund Kommune samles.

– Det betyder, at hans skolekammerater ikke bor i området, så han har ikke rigtigt venner i nærheden af os. Det betyder også en ekstra transportudgift, fordi han ikke kan benytte skolebussen på hjemvejen.

Varmeregningen løber løbsk
På samme måde er der også ekstra udgifter til Stephanies uddannelse. Hun går på et forberedende kursus for at kunne komme i kokkelære, og det skal vi selv betale for. Det belaster alt sammen den i forvejen hårde økonomi, siger Maria Petersen.

Hendes største juleønske er en anden og billigere lejlighed.

Annonce:

12-årig har ingen computer, mobilen er fra 2005
– Her er så utæt, at varmeregningen løber løbsk. Men mulighederne her ude på landet er jo ikke særlig store. Så det skal jeg nok ikke regne med, kan blive til noget, indrømmer hun.

Alex har heller ikke megen tro til, at hans største ønsker om en computer og en ny mobil er inden for rækkevidde.

– Jeg ønsker mig penge, så jeg kan spare op til at købe tingene, siger Alex.

Han har i dag ingen computer og en ti år gammel mobiltelefon.

Du kan støtte Julehjælp 2015

Mobilepay/Swipp: 51 81 11 12

SMS: send JULEGAVE til 1999 (så støtter du med 150 kr)

eller overfør via bank til reg.-nr.: 5301, konto-nr.: 0 333 666. 

Du kan også - hvis du tror, du har et netværk, der er parat til at støtte - oprette din egen indsamling her.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: