Alle kan undvære lidt penge

Rosa Kildahls jul handler om samvær, hygge - og om at glæde og hjælpe andre. - Jeg tror på, at næsten alle kan undvære lidt, hvad enten det er tid eller penge, siger hun.

For Rosa Kildahl er julen hjerternes fest,hvilket også indebærer at hjælpe andre. Foto: Marie Ravn
For Rosa Kildahl er julen hjerternes fest,hvilket også indebærer at hjælpe andre. Foto: Marie Ravn

Julen er hjerternes fest for Rosa Kildahl, der blev kendt i programmet ’Den store bagedyst’, så for hende er det helt naturlig at tænke på dem, der ikke har så meget at gøre godt med i denne tid, hvor godter og gaver lokker over alt.

– Jeg er så heldig, at jeg i år har haft mulighed for at rydde hele kalenderen i december, så jeg bare kan nyde julemåneden med at hygge med familie og venner, netop sådan som jeg mindes min barndoms jul.

- For mig er julen nemlig ikke bare 24. december, men hele måneden, siger 64-årige Rosa, der godt er klar over, at ikke alle har den mulighed.

Børn uden muligheder
– Jeg tænker meget på dem, der ikke har samme muligheder. Ikke mindst børnene, siger hun, der derfor har valgt at støtte Ungdommens Røde Kors for at give andre muligheden for at opleve en dejlig jul med alt, hvad det indebærer af samvær, julemad og gaver.

– Jeg har pyntet juletræ og været aktiv med at finde sponsorer til den auktion, der holdes på Lauritz.com til fordel for organisationens jule-arrangementer, siger hun og fortæller at hun sidste år også bidrog med at dele hjemmebagte vaniljekranse ud til udsatte i Aalborg.

Lidt gør også gavn
– Jeg tror på, at næsten alle kan undvære lidt, hvad enten det er tid eller penge. Og lidt kan også være en stor hjælp, slår hun fast og tilføjer: – At give giver glæde.

I år bliver de fem samlet hos hende og gemalen Carsten. Gæsterne er datteren Trine, hendes mand og lille Frida.

Rosa Kildahl spår at lille Frida ikommer til at løbe med al opmærksomheden, når hun skal fejre jul  sammen med mormor og sine forældre, cykelrytteren Jonas Vingegaard Rasmussen og mor Trine. Foto:Tim Kildeborg Jensen
Rosa Kildahl spår at lille Frida ikommer til at løbe med al opmærksomheden, når hun skal fejre jul sammen med mormor og sine forældre, cykelrytteren Jonas Vingegaard Rasmussen og mor Trine. Foto:Tim Kildeborg Jensen

- Frida kommer til at stjæle billedet. Nu er hun jo godt et år og løber rundt og har fuld fart på. Juleaften kommer  Frida kommer til at stjæle billedet. Nu er hun jo godt et år og løber rundt og har fuld fart på. Juleaften kommer helt klart til at blive på hendes præmisser, siger Rosa og fortæller, at gæsterne bliver og overnatter.

– Det er blevet en tradition, og det er så hyggeligt at vågne op sammen juledag og bare spise morgenmad sammen og have tid til at hygge og tale om gaverne og aftenen.

Rosa har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at gaverne i hendes barndoms jul blev købt i den lokale Brugsen.

– Vi manglede ikke noget, og sådan som jeg husker det, så var det det samme for vores kammerater. Alle fik gaver, men ingen fik kæmpestore gaver, fortalte hun.

Mange vil måske forvente, at Rosas jul byder på en masse hjemmebagte julekager. Det er dog ikke tilfældet.

– Jeg har besluttet mig for kun at bage vaniljekranse. Min erfaring er, at mange ofte kommet til at bage alt for meget, som så bliver smidt ud. Det bryder jeg mig ikke om. Og skulle jeg løbe tør for vaniljekranse, er det hurtigt at lave en ny portion.

Oplevelser gør godt
Og det der med ikke at smide noget ud eller fylde skabe op med ting, der ikke bruges er noget, der ligger Rosa på sinde – også når der skal findes julegaver til de i alt fire børnebørn og resten af familien.

– Vi er blevet meget glade for at give oplevelsesgaver. Der er noget at gå og glæde sig til, og så ved vi, at vi ses. Bagefter er der jo så også noget at tale om, siger hun og tilføjer:

– At bruge tid sammen er virkelig en gave, og den behøver ikke være dyr.

Sådan kan du støtte
Vil du give et bidrag til Julehjælp 2021, kan du gøre følgende:

1) Støt direkte her:

2) Send 'julegave' til 1999 og støt med 150 kr.

3) Send et valgfrit beløb via MobilePay til 13221.

4) Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave'.

Det får de heldige ansøgere få i Julehjælp

(Der er 16.791 ansøgere, og p.t. penge til at hjælpe 10.583 af dem.)

Julehjælp 2020 har en samlet værdi af 1800 kr. pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi af 800 kr.

1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi af 1000 kr.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.