– Det er rigtig dejligt at have et arbejde, selv om det kun er i praktik fra Jobcenteret og jeg ikke har noget ud af det økonomisk. Det er da meget bedre at stå op for at gå på arbejde end bare at gå herhjemme.
29-årige Sabrina Markwarth er mor til fem delebørn og på kontanthjælp. Derfor har hun søgt om julehjælp i år. Men lige nu er hun i job. Godt nok som ulønnet praktik hos legetøjsgiganten Toys’R’us i indkøbscenteret Fields på Amager.
– Det er en praktikplads, jeg selv har fundet, og jeg håber meget, det kan blive til et rigtigt job, når praktiktiden udløber om to måneder, siger Sabrina Markwarth.
Arbejde er løsningen
– Grunden til vores lidt håbløse situation er jo i bund og grund, at jeg ikke kan få et job. De seneste to år har jeg søgt og søgt uden et eneste resultat. Men bortset fra få, meget korte perioder har jeg været uden for arbejdsmarkedet og på kontanthjælp, siden jeg var 17 år.
Sabrina Markwarth bor i en fireværelses lejlighed på 114 kvm i Brøndby Strand. Her er hun hver anden uge alene, og hver anden uge sammen med sine fem børn i alderen fra to til 11 år, hvor de to ældste drenge er diagnosticeret med ADHD (damp). Når de faste udgifter er betalt, har hun et rådighedsbeløb på mellem 3000 og 4000 kr.
Se hele Sabrina's budget: Budget
klik her
– Jeg lukrerer lidt på, at jeg kun har børnene hver anden uge. Det betyder, at jeg i aleneugerne nemmere kan droppe ind hos venner og bekendte lige omkring spisetid. Ellers nøjes jeg med rugbrød til mig selv. Så bruger jeg kreativiteten til at finde på billig og spændende mad, når børnene er her. Men det hedder da meget fars, og alt købes på tilbud. Hver søndag sidder jeg med tilbudsaviserne og gennemgår dem for ugens tilbud. De fleste forretninger ligger heldigvis i nærområdet, siger Sabrina Markwart.
Fyring og skilsmisse
Tidligere var hun gift med den biologiske far til de fire yngste børn. Men da han på et tidspunkt blev arbejdsløs, strammede økonomien til. Det samme gjorde humøret tilsyneladende. For halvandet år siden kunne de to ægtefæller ikke være i stue sammen, og det endte i et brag af en skilsmisse.
Eksmanden beholdt det lejede rækkehus og alle møbler, så børnene kunne have nogle vante omgivelser, mens Sabrina Markwarth fik tildelt en møbleret nødbolig af kommunen. For et halvt år siden fik hun så lejligheden, som bekvemt ligger lige rundt om hjørnet i forhold til børnenes far. Her har hun klunset sig til de få og primitive møbler.
– Hvad synes du om den nuværende fattigdomsdebat?
– Den er skrækkelig. Hvornår kan man nu tillade sig at sige, man er fattig. Jeg har mad på bordet og tag over hovedet, ja. Men ... nej, jeg har ikke flere tusinde kroner at rutte med. Jeg skal vende hver en krone, inden jeg bruger den. Det kunne jeg godt tænke mig ikke var nødvendigt. Det er også derfor, jeg så brændende ønsker mig et arbejde.
– Men også fordi det er sjovere at have noget at stå op til, siger Sabrina Markwart.
Julen bliver stille og rolig med små gaver, selv om børnene har ønsket sig hele legetøjskataloget. Sebastian på ni ønsker sig penge. For han vil spare op, så han kan købe en computer magen til den, kammeraterne har.
– Selvfølgelig skal der spares. Men juletræet skal vi have råd til.
