Vigtigt: Husk penge når du skal stemme i dag

Hvis samtlige 4.412.262 stemmeberettigede vælgere tager to kroner med i dag og giver dem til Julehjælps-indsamlingen, er der penge til en god jul for mere end 5000 fattige danske børn

To valgindsamlere i gang i Christiansfeld. Her er de blevet mødt af mange søde og i mødekommende mennesker, men desværre har alle ikke pungen med til valg, siger Heidi Madsen, valgkoordinator i Dansk Folkehjælp Vamdrup.
To valgindsamlere i gang i Christiansfeld. Her er de blevet mødt af mange søde og i mødekommende mennesker, men desværre har alle ikke pungen med til valg, siger Heidi Madsen, valgkoordinator i Dansk Folkehjælp Vamdrup.

Der er flere og flere danskere, der søger om Julehjælp hos Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet, men heldigvis er der også flere der gerne vil hjælpe.

Således kan generalsekretær for Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem fortælle, at der til dette valg har meldt sig hele 550 indsamlere, der altså står med indsamlingsbøssen parat, når vælgerne har afgivet deres stemme.

Se også: TV: Camillas mor er fattig - har hun fortjent en god jul?

200 flere end sidste gang
- Og det er faktisk en klar forbedring i forhold til kommunalvalget i 2009, hvor der var ca 350 indsamlere på gaden, siger Klaus Nørlem.

I 2009 samlede de 350 indsamlere ca. 400.000 kroner ind - håbet hos Dansk Folkehjælp er, at det beløb vokser i år. Og fra to indsamlerne i Christiansfeld er meldingen, at mange er imødekommende og glade for at blive mødt med en indsamlingsbøn, men:

- Men desværre har alle ikke pungen med til valg, siger Heidi Madsen, valgkoordinator i Dansk Folkehjælp Vamdrup.

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere