Julehjælp: Gang i FC Midtjylland

- Man bliver trist ved tanken om alle de børn, der ikke deler vi andres velstand i julen, siger FC Midtjyllands fysioterapeut, der satte gang i julehjælps-auktion

– Når man sådan går og bliver ældre, lærer man ikke bare at have fokus på sig selv. Og så er det bedst at gøre noget, og ikke bare tænke på det, siger initiativtageren til FC Midtjyllands julehjælps-indsats, fysioterapeut Nicklas Falkesgaard. (Foto: Lars Poulsen).
– Når man sådan går og bliver ældre, lærer man ikke bare at have fokus på sig selv. Og så er det bedst at gøre noget, og ikke bare tænke på det, siger initiativtageren til FC Midtjyllands julehjælps-indsats, fysioterapeut Nicklas Falkesgaard. (Foto: Lars Poulsen).

Først blev han far. Så gik han på barsel. Og så fik han en lys ide.

Hans mål er, at den skal forsøde julen for mindst tyve fattige børnefamilier.

Derfor løber FC Midtjyllands superligaspillere i dag på banen iført nissehuer.

- Jeg bliver trist til mode hvert år ved juletid, når jeg kommer til at tænke på, at nu sidder jeg og min familie og har det rigtigt godt og rart. For samtidig ved jeg, at en hel masse børn rundt omkring må leve med, at de ikke blot i hverdagen, men også i julen skal have meget mindre end deres kammerater, fordi deres forældre er ramt af dårlig økonomi. Den tanke er ikke til at holde ud, siger superligaklubben FC Midtjyllands 35-årrige fysioterapeut, Nicklas Falkesgaard

Spillertrøjer på auktion
Han er blevet far for første gang i år, og han brugte sin barsel til at tænke over mange ting. Ikke mindst, at mange forældre ikke er i stand til at give deres børn samme økonomiske tryghed og rammer, som han selv og flertallet af danskerne er.

Se også: Mor: Ingen jul uden julehjælp
- Jeg giver altid et privat bidrag til julehjælpen. Men nu, da jeg havde tid til at tænke lidt over det, så fik jeg lysten til at brede det ud, drage nogle flere ind i det og virkelig slå et slag for sagen. Så fik jeg ideen om at sætte spillernes kamptrøjer på auktion, fortæller han.



Se også: Julehjælp: Vi fornægter fattigdommen
FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein delte Falkesgaards synspunkt, som passede perfekt ind i klubbens ambitioner om at påtage sig et sig et socialt ansvar i den egn, hvis interesse for klubben er en væsentlig del af dens eksistensgrundlag.



Se også: Julehjælp: Må fejre jul uden juletræ
For to uger siden blev trøjerne sat på auktion på Lauritz.com. Kampagnen slutter i dag i forbindelse med hjemmekampen mod AGF. Her vil raslebøssen gå rundt på tilskuerpladserne, hvor også tusind nissehuer sættes til salg for en tyver i den gode sags tjeneste. Spillerne støtter op og løber på banen iført den specielle hovedbeklædning for at gøre reklame for initiativet.

Kan det bare hjælpe tyve familier ....

- Det er svært at gætte på, hvor meget det giver. Men kunne vi få 30.000 kroner samlet ind, så er tyve fattige familier hjulpet.

Se også: Julehjælp: Spillertrøjer et et hit
- Det vil ikke være så tosset, og hvis det lykkes, vil det være en rigtig dejlig tanke juleaften, at nogle andre også har det godt, siger Nicklas Falkesgaard.

Og lidt til en gorilla
Omsorgen for andre mennesker med dårligere vilkår end ham selv er ikke et pludseligt opstået fænomen hos ham, selv om han selv nedtoner det.

Se også: Julehjælp: Tøfting samler ind
- Jeg gør ikke noget særligt. Jeg bidrager lidt her og der og er nok helt gennemsnitlig, hvad det angår. Ud over julehjælpen sender jeg nogle penge til et adoptionsbarn i Afrika. Og så bidrager jeg også til et redningsprojekt for en gorilla!



Se også: Rekordstort behov for julehjælp
– Men jeg vil egentlig godt noget mere. Når man sådan går og bliver ældre, lærer man ikke bare at have fokus på sig selv. Og så er det bedst at gøre noget, og ikke bare tænke på det, siger Nicklas Falkesgaard.

De andre klubber skal med

Faktisk er han allerede i gang med at udvide sit initiativ.

Nu skal vi lige se, hvordan det her går. Men ellers har jeg en ide om næste år at lokke samtlige superligaklubber med på ideen. Hvis alle sætter deres trøjer på auktion efter sæson’en, så kan det altså blive til en god sjat penge til julehjælpen.

- Der er nogle, der har mere brug for pengene, end spillerne har for deres trøjer. De får jo alligevel nogle nye før hver sæson.

Se også: Fattig 5-årig: Kalendergave hver 5. dag er OK, mor

1 af 2 Auktionen blev skudt i gang for to uger siden, og FC Midtjyllands hjemmepublikum blev opfordret til at byde på spillertrøjerne på Lauritz-com. (Foto: Lars Poulsen).
2 af 2 – Når man sådan går og bliver ældre, lærer man ikke bare at have fokus på sig selv. Og så er det bedst at gøre noget, og ikke bare tænke på det, siger initiativtageren til FC Midtjyllands julehjælps-indsats, fysioterapeut Nicklas Falkesgaard. (Foto: Lars Poulsen).