Søde Maria vågnede op i søndags - som engel

Det bliver snart rigtig koldt i Danmark, og de hjemløse vil fryse. Diverse herberger vil være fyldt op til randen, og nogen vil være nødt til at overnatte ude. Maria vil gerne gøre en forskel

Glæden ved at give til de hjemløse helt enorm, siger Maria, der vågnede op i søndags og fik den ide, at hun skulle dele gaver ud til de hjemløse.
Glæden ved at give til de hjemløse helt enorm, siger Maria, der vågnede op i søndags og fik den ide, at hun skulle dele gaver ud til de hjemløse.

- Da jeg vågnede i søndags - den første advent i december 2013, fik jeg en idé.

- Jeg ville købe fire adventsgaver, og give dem til fire hjemløse, jeg møder på min vej.

Sådan indleder søde Maria R et brev til nationen! om glæden ved at give og en farmor, der straks var med på advents-ideen. Marias brev fortsætter således:

- Ideen blev efterfølgende videreudviklet, og med økonomisk støtte fra min farmor, er der nu blevet pakket 95 gaver ind. Indtil nu er der delt gaver ud til én person, men over de næste tre søndage, vil resten af gaverne blive delt ud.

- Det bliver snart rigtig koldt i Danmark, og de hjemløse vil fryse. Diverse herberg vil være fyldt op til renden, og nogen vil være nød til at overnatte ude. Personligt deler jeg tæpper og mad ud, samt pebernødder, skriver Maria, der lige nu bliver rost til skyerne på de hjemløses hjemmeside på Facebook.

- Fantastisk Maria ! Intet mindre!, skriver Kim J. Line D. kalder det 'en juleånd der vil noget' og Linette M-F. skriver:

- Lad os få nogle fler mennekser som dig! .

Maria har tandbørster, tæpper, tandpasta, strømper, nudler, suppe og pebernødder i gaverne, men har du et forslag til, hvad der ellers kunne glæde en hjemløs?